Citrotek ApS kan nu præsentere verdens første stand-alone HACT skab

Dette billede illustrere Citrotek ApS kan nu præsentere verdens første stand-alone HACT skab

Du har uden tvivl hørt om HALT, men har du hørt om HACT?
HALT er en forkortelse for ”Highly Accelerated Life Test” og en metodik, hvor et test-emne udsættes for en gradvis stigende stress-påvirkning, indtil det bukker under. Det at kalde det en ”Life Test” er nok en journalistisk stramning, der er snarere tale om en step-stress test eller en robustheds test.

Gennem de sidste 20-30 år har HALT vist sig som en ualmindelig hurtig og effektiv metode til at afsløre svagheder i en konstruktion, både elektriske og mekaniske. Svagheder identificeres på timer, problemer der ellers ville være uger, måneder endda år om at vise sig og som vil medføre forøgede service- og garantiudgifter.

Den samme grundtanke ligger i HACT, som er en forkortelse for ”Highly Accelerated Corrosion Test”. Metodikken er udviklet i 2008 af Danske DELTA i Hørsholm og hidtil kun udbudt som en serviceydelse. HACT arbejdsmetoden har ligeledes vist sig at være uhyre effektiv og kan i mange tilfælde fremprovokere rust og korrosion i en konstruktion på mindre end en uge. Korrosion der ellers vil være måske 5 år om at vise sig i off-shore omgivelser eller hele 10 år i et normalt udendørs miljø. Vil du vide mere om HACT metoden som koncept, forslår jeg, at du foretager en simpel Google søgning på ”HACT korrosionstest” eller besøger DELTA’s website.

Læs mere her

LÆS også: Citrotek – Refurbished Vötsch VT4002 temperaturskab
Citrotek ApS's Firmaprofil
Cookie-indstillinger