DS Stålprofil – Lette klik og smukke false giver byggeriet et visuelt løft

Dette billede illustrere DS Stålprofil – Lette klik og smukke false giver byggeriet et visuelt løft

Med den nye stålprofil DS Nordic Klikfals kan tag og facader tilføres en moderne og klassisk finish, der giver et rigtig flot samspil med alle former for facadebeklædning. Samtidig giver det håndværkerne større smil på læben, da profilerne er enkle og hurtige at montere uden brug af specialværktøjer.
 
Falsede metalplader i zink og kobber har været anvendt i århundreder. Med DS Nordic Klikfals er det nu også muligt at finde et alternativ i stål med moderne overfladebehandlinger som pural, palux og polyester med op til 30 års garanti. Profilerne fås i fem afstemte farver: antracit, rødbrun, sort, silver og dark silver. Hertil kommer, at DS Nordic Klikfals fremstilles i Danmark med fleksible og korte leveringstider.
 
Synlige fordele
DS Nordic Klikfals fastgøres med en kombination af kliksamling og fastskruning. Det betyder en kortere montagetid i forhold til traditionel skruemontage. Og da kliksamlingen skjuler skruebefæstigelsen, fremstår det færdige tag eller facade med en meget flot finish.
 
Løsningen har et tidløst, enkelt og klassisk udtryk. Ønsker bygherren eller arkitekten, at taget eller facaden skal have lidt mere karakter, kan DS Nordic Klikfals leveres med et eller to ekstra designspor. Designspor er mindre false, som bryder den glatte flade imellem klikfalsene – og dermed fremhæver overfladens flotte udseende.
 
Klar, parat – færdig
DS Nordic Klikfals leveres i kundetilpassede længder fra 700-8000 mm med dækbredder på 275 og 475 mm. Falsen skiller sig markant ud fra andre profiler fra DS Stålprofil, hvilket åbner for løsninger med et nyt og spændende linjespil.
 
Det komplette tilbehørsprogram omfatter alle nødvendige tilbehørsdele fra beslag, vindskeder og endeluk til rygning, skotrender og vægprofil

Cookie-indstillinger