Kalkulations- og tilbudssprogram stopper tabsgivende projekter hos Trigon A/S
Og det giver resultater i en branche med hård konkurrence! Samtidig er efterkalkulationen blevet præcis, og der er nu 100 procent styr på de månedlige stadesopgørelser.
– Vi har nu et langt bedre overblik, når vi regner tilbud og det betyder, at vi minimerer risikoen for fejl. I f.eks. Excel kan du godt sætte ekstra linjer ind, men hvis ikke du er rigtig skarp på formlerne, så går det galt. Når vi retter en linje i Sigma, så er vi sikre på, at få alle rettelser med, og det giver ro i maven, forklarer økonomichef Jørgen Olesen hos Trigon.
Trigon beskæftiger ca. 50 medarbejdere og der er i alt syv medarbejdere, der regner tilbud, heraf er de seks også projektledere. Projekterne spænder lige fra mindre projekter i 100.000 kroners klassen til de lidt større op til 50 millioner kr.
– I Sigma får vi automatisk opsummering med lister over f.eks., hvor mange mandetimer, der indgår i projektet, hvor meget beton skal vi bruge i alt, hvor mange maskintimer mm. Og det er med til at vi bevarer overblikket. Vi har også mulighed for at bryde det ned og gå ind på de enkelte aktiviteter, og det er guld værd forklarer Jørgen Olesen.
Skarpere tilbud
Med strukturerne fra en underliggende database bygger Sigma programmet på en brugervenlig og regneark-lignende brugerflade. Men i modsætning til f.eks. Excel, så har Sigma indbygget en kalkulationsmotor, der sikrer præcise beregninger. Alle materialer, lønninger og andet kan indregnes, og det giver derfor fuldt overblik over de reelle omkostninger.
– Der er ekstrem hård konkurrence i markedet, men med Sigma er vi blevet markant skarpere til at afgive tilbud. Det er nemt at justere priserne og samtidig stadig bevare overblikket over vores dækningsbidrag. Hvis vi f.eks. er ude i hård konkurrence, så ved vi, hvad prisen kan bære i forhold til at bevare et fornuftigt dækningsbidrag. Vi er nu på rette spor og de gode resultater tikker løbende ind, siger Jørgen Olesen.
Præcis efterkalkulation og stadesopgørelser
For projektleder og beregner hos Trigon, Martin Christensen, har indførelsen af Sigma også betydet, at han bedre kan følge med i, hvordan et byggeprojekt skrider frem efter tidsplanen og så evt. tage de nødvendige forholdsregler. Samtidig er efterkalkulationen blevet nemmere og mere præcis.
– Alle vores timer og materialer på de forskellige projekter bliver nu registreret efter positionsnumrene i Sigma. Det betyder, at vi nu kan holde det færdige projekt op mod kalkulationen, så vi kan se det præcise og samlede regnestykke, siger Martin Christensen.
Ifølge Martin Christensen giver det et vigtigt fundament til valide stadesopgørelser, fordi det giver mulighed for at aflevere et regnskab – både i forhold til det enkelte projekt samt det endelige årsresultat.
I dag er Sigma en integreret del af undervisningen hos Dansk Byggeri Uddannelsescenter og på 22 erhvervsskoler i Danmark. Erhvervsskolerne sikrer derved også, at fremtidens medarbejdere er klar til at arbejde professionelt med kalkulationer i virksomhederne i fremtiden.






