Constructa – Farvel til madpakkedunst og tunge hoveder

Skoledagen er kun lige begyndt, men hovedet føles allerede tungt og luften tyk. Koncentrationen er i bund, og hver opgave føles som en kamp. Sådan kan virkeligheden føles for mange danske skolebørn, som bruger størstedelen af deres tid i klasselokalet. Med indførelsen af skolereformen er der stort fokus på at gøre eleverne til en samfundsmæssig gevinst, så Danmark kan lave et konkurrencedygtigt højdespring. Men indeklimaforholdene på mange skoler halter, og det forringer børnenes indlæringsevne og trivsel.  

Højt CO2-niveau
Arbejdstilsynet stiller krav til indeklimaet på skoler og institutioner, men mange danske institutioner indfrier ikke disse. Ifølge undersøgelser foretaget af DTU har op mod 50% af landets skoler ikke tilstrækkelig ventilation. Derfor er skolerne blevet et særligt indsatsområde, hvor dårlig luftkvalitet kan føre til et påbud fra Arbejdstilsynet.

Kun 30-40% af de danske klasselokaler er udstyret med ventilationsanlæg, og en del af skolerne efterlever ikke anbefalingerne – særligt er luftkvaliteten den helt store hovedpine på de danske skoler. “CO2-niveauet er langt højere end de anbefalede retningslinjer, der ligger på maks 1000 ppm. I mange klasseværelser er koncentrationen endda to til fire gange så høj,” forklarer Jørn Toftum, Lektor på DTU. Den tunge, CO2-fyldte luft bærer gener med sig i form af træthed, koncentrationsbesvær, nedsat indlæring og generel utilpashed hos lærere og elever.
 
Energi-boost til hjernen
Med Arbejdstilsynets retningslinjer opstår behov for kyndig vejledning. Constructa er et rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma, der i de senere år er særligt fokuseret på de store indeklima-problemer rundt om i klasselokalerne. Virksomhedens nyudviklede, specialiserede helhedsløsning til indeklimaoptimering og forbedring af luftkvaliteten har allerede hjulpet mange skoler til bedre trivsel og indlæring.
 
I Silkeborg Kommune har man taget konsekvensen af indeklimaforholdene og renoveret foreløbig syv skoler.
 
Constructas rådgivning og optimering af indeklimaet har blandt andre hjulpet Frisholm Skole til bedre luftkvalitet. Skoleleder Janne Mylin kan klart mærke et forbedret indendørs miljø, men hæfter sig særligt ved, hvor ubesværet forløbet har været: “Det var en fantastisk proces, fordi hverdagen på skolen kørte parallelt med renoveringen. Mange mennesker skulle fungere i samme ramme samtidig, men der har været stor fleksibilitet og overskud undervejs, så der både var plads til undervisning, leg og renovering på samme tid.”
 
“Rigtig mange skoler kunne trænge til at optimere indeklimaet, så børnene får en god skoledag med bedre læringsrum og miljøer. Vi undersøger indeklimaet på skolen, resultatet analyseres ned i mindste detalje af vores tværfaglige tegnestue, og vi finder derudfra den helt rigtige løsning,” fortæller Frank Sejersen, tegnestuechef i arkitekt- og ingeniørfirmaet Constructa

Cookie-indstillinger