Ny stærkere mobil robot fra den danske robotproducent MiR

MiR200 hedder den, og den er særdeles nem for enhver at tage i brug og betjene. Fleksibiliteten og anvendelsesmulighederne er øget, og dermed er tilbagebetalingstiden blevet endnu kortere. MiR200 rummer væsentlige forbedringer af brugergrænsefladen, der letter programmeringen. Nyttelasten er fordoblet til 200 kg og trækkapaciteten til 500 kg, og MiR er desuden udstyret med ESD-certifikat og dermed også velegnet til anvendelse i forbindelse med elektronikmontage.
 
På den internationale robotmesse Automate 2017 i Chicago afslører udvikleren af den nye generation af selvstyrende robotter, Mobile Industrial Robots (MiR), i denne uge sin nyeste robot, MiR200. Nyskabelsen MiR200 er i stort set enhver henseende en stærkere mobil robot end virksomhedens flagskib MiR100, som allerede er installeret i flere end 30 lande hos virksomheder som f.eks. Airbus, Boeing, Flex, Honeywell, Michelin, Procter & Gamble, Toyota samt Walmart.
MiR er førende inden for den nye generation af mobile robotter, som går under betegnelsen AMR (Autonomous Mobile Robots). Teknologien i en AMR udgør en dramatisk forbedring i forhold til ældre automatiserede guidede køretøjer (AGV’er – Autonomous Guided Vehicles), som kræver bekostelig og ufleksibel installation af sensorer og magnetstriber i fabriksgulvet for at kunne navigere rundt.

MiR-robotterne er designet til at gøre det let for brugerne at anvende dem fleksibelt til forskellige i skiftende omgivelser, så teknologien understøtter industriens behov for at være agil og producere det, som markedet aktuelt efterspørger. Lanceringen af MiR200 skaber endnu flere muligheder for rentabel fleksibel automatisering af den intern transport og logistik i fremstillingsindustrien.
“Vores robotter vender op og ned på logistikken i industrien. Vi gør det muligt at optimere intern transport langt mere effektivt for alle størrelser virksomheder, herunder også for de store multinationale koncerner. Eksempelvis kører der MiR-robotter rundt både hos Flex, Boeing, Toyota, Danone, LEONI, Garmin og Kamstrup samt på en række hospitaler og plejehjem”, siger MiRs CEO Thomas Visti og uddyber:
“Omstillingsevnen er særdeles afgørende for konkurrenceevnen i industrien. Med den nye meget visuelle og logiske brugergrænseflade på MiR200 er det blevet endnu lettere for virksomhederne at programmere og betjene robotten. Det betyder, at det er enkelt at bruge den til at automatisere nye opgaver, i takt med de forandringer, der løbende sker i en produktionsvirksomhed. Brugervenligheden og alsidigheden skaber en ekstrem kort tilbagebetalingstid på MiRs nye skud på stammen. MiR200-robotten kan tjene sig ind igen i løbet af mindre end et år, også selv om der er tale om meget dynamiske omgivelser”.

MiR200 har mange nye trumfkort
MiR200 rummer et markant løft af den i forvejen intuitive webbaserede brugergrænseflade, så selv nybegyndere hurtigt kan tage den mobile i brug og programmere den til automatisere manuel transport og logistik. Forbedringerne omfatter en mulighed for lave skræddersyede dashboards, en forbedret optegning af kort over virksomhedens arealer, en nemmere oprettelse af robotmissioner og -opgaver, mulighed for at autorisere brugere til forskellige niveauer, responsivt webdesign og understøttelse af et meget bredt udsnit af browsere. En integreret hjælpefunktion og produktdokumentation giver desuden yderligere vejledning til brugerne.

MiR200 kan anvendes i alle typer industri. Med dens ESD-kompatible (Electrostatic discharge) ydre er den mobile således også velegnet til anvendelser i forbindelse med elektronikmontage, hvor delene, der transporteres, skal beskyttes imod elektrostatiske udladninger.
MiR200 er bestykket med de nyeste sensorteknologier, som med en komplet 360 graders scanning sørger effektiv og sikker kørsel. Robotten har ingen blinde vinkler; Derfor kan den både køre forlæns og baglæns og smidigt passere enhver forhindring.

Besøg MiR på Automate 2017 i Chicago 3.-6. april på stand #1468 for at opleve MiR200 i aktion sammen med resten af MiR-produktsortimentet.

 

Cookie-indstillinger