Nordmark Maskinfabrik A/S – Adm. direktør Morten Mørk fylder 50 år
Morten Mørk, adm. direktør for Nordmark Maskinfabrik A/S, fylder 50 år den 16. maj. Fundamenter til olie/gas, vindenergi, beton samt komponenter til verdens største havvindmølleparker er blandt fællesnævnerne i hans karriere hidtil.
Rambøll, Mærsk og Bladt Industries
I 1992 blev Morten Mørk uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet, og året efter startede karrieren hos Rambøll i Esbjerg. I 1996 skiftede han til Maersk Olie og Gas, hvor han havde projektering af offshore-konstruktioner som speciale. Dermed var en karriere indenfor offshore segmentet kickstartet. I 2000 blev teltpælene i Esbjerg rykket op, og han flyttede nordpå for at bestride en stilling hos Densit A/S i Aalborg. 3 år efter gik turen til Aalborg-virksomheden Bladt Industries, hvor han som division manager for Wind & Renewable Energy fik ansvaret for at få stablet en afdeling for Wind & Renewable på benene. Den største milepæl for vindafdelingen indtraf, da Bladt i 2010 vandt sin hidtil største ordre på havvindmølleparken London Array. Offshore fundamenter kom til at fylde én stor del i de 12 år, hvor Morten stod i spidsen for vindafdelingen hos Bladt.
Nordmark – fabrikker i Sæby, Hedensted, Skagen og Cuxhaven (Tyskland)
I februar 2015 blev han hentet til Nordmark Maskinfabrik fra Bladt Industries, og senere indtrådte han i ejerkredsen hos Nordmark. Virksomheden, der har specialiseret sig i bearbejdning af store elementer indenfor bl.a. vindindustrien, har fabrikker i Sæby, Hedensted og Skagen. Siden han kom til roret for 2 år siden, har fabrikken ekspanderet yderligere med opførelsen af en ny maskinhal i Sæby, og senest er man også påbegyndt opførelsen af en fabrik i Cuxhaven i Tyskland, som forventes at stå færdig i foråret 2018.
Fabrikken i Sæby er, sammen med afdelingerne i Skagen og i Hedensted, en af de største spillere på markedet indenfor bearbejdning af store emner til vind- og offshoreindustrien.
I 2015 indtrådte han i bestyrelsen for 2M og er siden marts 2017 næstformand i Sæby Erhvervsforening






