FIRE NYE HONEYWELL SIKKERHEDSPRODUKTER VINDER ANERKENDTE iF DESIGN-PRISER FOR INNOVATION OG BRUGERDESIGN

Honeywell har i dag annonceret, at fire at firmaets sikkerhedsprodukter har vundet iF Design-priser ved 2017 prisuddelingen som anerkendelse for produkternes enestående innovation og brugerfokuserede design.

En uafhængig jury bestående af 58 designeksperter belønnede Honeywell Industrial Safety’s BW bærbare Clip4 gas-detekteringssystem, fastmonterede Sensepoint XCL og XRL gas-detekteringssystemer og Honeywells Mad Air åndedrætsværn med produktdesignpriser ved 2017 prisuddelingen som en del af iF International Forum (iF) Design-konkurrencen.

Honeywell-produkterne blev udvalgt blandt et felt af mere end 5.500 produkter fra 59 lande, og vandt baseret på deres innovation, brugervenlighed, ergonomiske design og kvalitetsdesign såvel som æstetiske og følelsesmæssige appel.

”Udvikling af nye innovative produkter har længe været Honeywell’s styrke, men disse anerkendte priser viser, at vores produktdesign også er i verdensklasse”, siger John Montigny, direktør for Honeywell Industrial Safety, en førende producent af sikkerhedsteknik og personlige værnemidler. ”Disse produkter hjælper med at adressere sikkerhedsproblemer, som kunderne står over for i den virkelige verden, uanset om det er i en erhvervsmæssig, industriel eller forbrugerrelateret sammenhæng”.
iF Design-prisen er en af verdens mest anerkendte og største designkonkurrencer. Konkurrencen er blevet afholdt hvert år siden 1953, og tiltrækker tusindvis af produkter og virksomheder. Formålet er at belønne verdens bedste produkter for deres usædvanlige design.

”Disse produkters styrke er, at de alle er designet med en klar forståelse for de udfordringer, som de mennesker, der bruger dem, står over for”, siger Rob Strong, chef-designer for Honeywell Safety and Productivity Solutions (SPS). ”Vores fokus på opretholdelse af Honeywell’s designprincipper, hvad angår brugeroplevelsen, som sætter kundens problemer i centrum af designprocessen, hjælper os med at udvikle nye produkter, som udstillingsvindue for innovation, elegant design og brugervenlighed”.

De prisvindende produkter fra Honeywell Industrial Safety er:
BW Clip4 – et bærbart multigas-detekteringssystem til arbejdere i ekstreme miljøer, der kun kræver et minimum af vedligeholdelse, fungerer kontinuerligt i op til to år og er udstyret med en forenklet brugergrænseflade.

Sensepoint XCL – et intelligent gas-detekteringssystem der måler farlige gasser, designet til en bred vifte af kommercielle formål. Systemet kan konfigureres, vedligeholdes og styres via en smartphone og en app. Produktet kan bestilles fra og med april 2017.

Sensepoint XRL – tilbyder den samme funktionalitet og brugervenlighed som XCL-modellen, men har et mere robust design til brug i industrielle anlæg. Produktet kan bestilles fra og med maj 2017.

Mad Air – dette intelligente, elektroniske åndedrætsværn er udstyret med en sensor og en aktiv lufttilførsels-ventilator til at justere luftvolumen i forhold til brugerens respirationsfrekvens. Produktet kan bestilles fra og med juni 2017.

Se Leverandører af Gasdetektorer
Cookie-indstillinger