Zebicon tager til Sverige for at lave 3D opmåling til kvalitetskontrol af vindmøllenav

Dette billede illustrere Zebicon tager til Sverige for at lave 3D opmåling til kvalitetskontrol af vindmøllenav

De komplekse geometriske former og fine tolerancer gør den traditionelle kvalitetskontrol med målebånd, skydelære eller lignende håndmåleværktøjer utilstrækkelig. Derfor anvendes ATOS 3D scanning i stort omfang inden for mølleindustrien.

3D scanning til analyse af møllenav
Målevirksomheden Zebicon tog for nyligt til Sverige, for at opmåle fire vindmøllenav. For at få overblik over emnernes overordnede tilstand og kritiske områder, blev der lavet en komplet overfladescanning og efterfølgende blev data sammenlignet med CAD parten. Til opmålingen blev der anvendt 3D scanning i kombination med optisk koordinatmåling.

Et af formålene med scanningerne var at undersøge om der forekom formforskydninger og om godstykkelsen stemte overens med CAD parten. Formforskydninger har direkte indflydelse på emnets overordnede tolerance og godstykkelsen er vigtigt i forhold til emnets styrke og vægt.

Scanningen skulle også klarlægge, om der var tilstrækkeligt bearbejdningstillæg på de flader, der senere skulle CNC bearbejdes. Flader og geometrier til nulpunktsopretning i CNC fræseren blev også tjekket for at undgå en eventuel forskydning af CNC bearbejdningen.

Anvendelsesmuligheder med 3D scanning
Med 3D scanning digitaliseres støbegodsets overfladegeometri i høj opløsning og præcision. Dataene kan bl.a. bruges som grundlag til rekonstruktion af emner, til dokumentation af en velfungerende part eller til analyse og kvalitetskontrol.

3D scanning er en ideel teknologi til støberibranchen og bruges i flere led i fremstillingsprocessen. Lige fra CAD konstruktion og udvikling, til inspektion af kerner, forme, kokiller, samt scanning af sandkerner og sandforme. Den komplette overfladegeometri afslører usete procesfejl som f.eks. sugninger, kastninger og forskydninger

Se leverandører af 3D Scanning her
Cookie-indstillinger