Rittal – Svensk virksomhed forbedrede deres energieffektivitet med mere end 76% med ny køleteknik

– Det er en betydelig reduktion for en enkelt enhed og alle, som har set resultatet har været imponerede, siger Sofia Ingelsson, energikoordinator hos SKF i Göteborg.

SKF er en af verdens førende leverandører af lejer, tætninger, mekatronik, service og smøresystemer. Den nye køleenhed blev under testen sammenlignet med en tidligere køleenhed fra Rittal, hvor begge blev målt under ens forhold på eltavler, der benyttes i produktionen hos SKF. Testen undersøgte og dokumenterede forandringer i energiforbrug og temperaturfaktorer.

Ny teknik til behovsstyret køling
Køleenheden Blue e+ er konstrueret med en ny inverter- og heat pipe teknik, til klimatisering indenfor automation og elektronik. Teknikken tilbyder en behovsstyret køling, som både sænker energibehov og giver en mere stabil temperatur i indkapslingen.

Omkostningseffektiv teknik
Det var slående, hvor energivenlig den nye køleenhed var. Energieffektiviteten steg med 76,5 %, hvilket i løbet af et år betyder en besparelse på 3.000 kWh, som hurtigt bliver endnu mere, i en stor produktion med mange køleenheder.
– I produktionen fungerer den nye køleenhed præcist som tidligere modeller, blot bedre. Vi er tilfredse med, at vi ikke behøver en større ændring af produktionen. Fordelen for vores del er det lave forbrug, som vi ser i testen. Blue e+ er et fornuftigt valg i forhold til ældre versioner af køleenheder, konstaterer Sofia Ingelsson.

Bedre for komponenterne på mere end et plan
Temperaturstabiliteten viser også betydelig forbedring med markant reducering af temperaturvariationer. Udløbsluften fra Blue e+ har højere temperaturværdi sammenlignet med lignende køleenheder. Det medfører mindsket termisk stress på komponenterne i eltavlerne, hvilket kan være med til at forlænge deres levetid.
– Klimatiseringen er vigtig for os og nu ved vi, at vi kan anvende køleenheden Blue e+ i vores produktion. Hvilket kan blive aktuelt ved indkøb af nyt udstyr, belyser Sofia Ingelsson.

Cookie-indstillinger