HONEYWELL LANCERER BLUETOOTH-AKTIVERET FASTMONTERET GASDETEKTOR TIL KOMMERCIEL OG LETTERE INDUSTRIEL ANVENDELSE
Honeywell annoncerede i dag en ny Bluetooth-aktiveret fastmonteret gasdetektor til lettere kommerciel industriel anvendelse, som gør det nemt for brugerne at opsætte og vedligeholde udstyr ved hjælp af en enkel smartphone-app.
Sensepoint XCL er en vægmonteret enhed, som overvåger om niveauet af specifikke farlige gasser bliver for højt – ammoniak, kulilte, svovlbrinte, kvælstofdioxid, ilt eller brandbare gasser – med henblik på at sikre driften og de ansatte. Parret med en smartphone ved hjælp af en app der kan downloades, kan éen enkelt installatør opstarte, vedligeholde og styre Sensepoint XCL uden at det kræver endnu en person i kontrolrummet. Det bliver også nemmere at udarbejde systemrapporter i henhold til myndighedskravene.
”Handels- og erhvervsvirksomheder afhænger af gasovervågningsteknologi, for at kunne sikre deres ansatte og at driften forløber uden forstyrrelser. Gas-detektorer der er nemme at installere, betjene og vedligeholde, sparer tid og penge”, fortæller Duncan Gooch, produktchef hos Honeywell Industrial Safety. ”Ved at kunne kontrollere detektoren fra en mobil enhed bliver det nemmere at installere og vedligeholde enhederne, og brugerne kan desuden udarbejde obligatoriske rapporter nemt og hurtigt, der opfylder sikkerheds- og miljø-lovgivningen”.
Sensepoint XCL giver brugerne mulighed for at løse opgaver trådløst på en afstand af op til 10 meter for nem opsætning og vedligeholdelse, og kan installeres og kalibreres af blot éen enkelt person. Den intuitive Honeywell Sensepoint XCL app guider éen igennem opsætning, kalibrering, test samt vedligeholdelse, og brugerne har desuden mulighed for at generere testcertifikater, vedligeholdelsesrapporter og dokumentation.
Sensepoint XCL, som kan anvendes med Honeywell’s Touchpoint Plus controller og andre controllere og bygningsautomatiserings-systemer, anbefales til mange kommercielle og lettere industrielle miljøer, herunder garager, parkeringsområder, hospitaler, kedelrum, tankstationer, storkøkkener, busterminaler, pakhuse, akkumulatorrum, højhuse og laste-områder.
Honeywell er verdensførende inden for gas-detekteringsteknologi og har det bredeste udvalg af detekteringsteknologi-løsninger, der er udviklet med henblik på at beskytte arbejdere og driften mod giftige og brændbare gasser, flygtige organiske forbindelser (VOC’er) samt andre gasrelaterede risici. Honeywell gas-detektorer anvendes i tusindvis af erhvervsejendomme, industrianlæg, kemiske raffinaderier, laboratorier, fabriksanlæg, kraftværker og boresteder rundt om i verden.
Honeywells gas-detektorer udgør en del af virksomhedens brede udvalg af industrielle sikkerhedsprodukter og løsninger, hvilket omfatter beskyttelsesudstyr, der dækker alt fra top til tå, herunder hjelme, støvler, høreværn, sikkerhedsseler, åndedrætsværn og elektrisk sikkerhedsudstyr, udrykningsudstyr til førstehjælpsydere og beskyttelsesudstyr til øjne, hænder og fødder






