Maplesoft – Den nyeste MapleSim gør vanskelige model opgaver nemmere
Maplesoft™ præsenterede i dag en ny udgave af MapleSimTM, der er et avanceret værktøj til opstilling af modeller på system-niveau, som muliggør innovation og formindsker risici i udviklingsarbejdet, så ingeniørvirksomheder kan skabe bedre produkter hurtigere. MapleSim er et naturligt miljø til opstilling af multi-domæne systemer, der understøtter hurtig modelopstilling og test af første udkast, så ingeniørerne kan afprøve flere ideer på kortere tid, identificere og forebygge uventede interaktioner mellem forskellige områder, og opstille effektive modeller. MapleSim bruges over en bred kam af applikationer og industrigrene, inklusive skabelsen af digitale Twins. Da digitale Twins i MapleSim ikke kræver test data for at kunne forudsige adfærd, kan de anvendes både til konceptuelt design og til at fastslå produktets ydelse, dets adfærd ved ændringer i designet, og til at skabe værktøjer til diagnosticering.
Den seneste udgave indeholder nye og forbedrede værktøjer til udvikling af modeller og analyse, udvider anvendelsesområderne for opstilling af modeller, giver nye muligheder for brug af produkterne, samt styrker indsatsen af værktøjer til programmering.
MapleSim 2017 omfatter væsentlige tilføjelser til samlingen af indbyggede, interaktive værktøjer til analyse af modeller. Valg af korrekte startværdier til en model er en særdeles vigtig og meget ofte ekstrem vanskelig opgave. Den nye Initialization Diagnostics App giver indsigt i initialiseringsprocessen, så ingeniørerne får hjælp til at beslutte, hvordan de indledende værdier skal beregnes, og hvilke tiltag, der er nødvendige for at justere dem. Den nye Modal Analysis App hjælper ingeniørerne til at udforske og forstå de naturlige vibrations tilstande i deres mekanismer, så de kan identificere hvilke tilstande vil have størst indflydelse på designet samt afgøre, hvordan de skal begrænse vibrationerne i det færdige produkt. Andre forbedringer omfatter mere end 100 nye komponenter, inklusive udvidelser til de elektriske og magnetiske biblioteker. MapleSim 2017 indeholder også en ny Modelica® code editor, der gør det nemmere at oprette Modelica baserede, skræddersyede komponenter – det er nye muligheder, der forenkler oprettelsen af kunde-tilrettede analyse værktøjer, og forbedrer understøttelsen af sammenstilling af andre værktøjer til modelopstilling via FMI eksport. MapleSim produktfamilien omfatter nu også MapleSim Explorer, der er en omkostningseffektiv indsatsløsning, der muliggør udbredelse af den know-how, der er nedfældet i organisationers MapleSim modeller, til en større kreds.
I tilgift omfatter den nye MapleSim 2017 udgave et nyt tillæg i form af et komponent bibliotek. MapleSim Heat Transfer biblioteket fra CYBERNET giver et omfattende indblik i varmeoverførslen, der er tilstede i en model, så ingeniørerne kan forfine deres design for at forbedre ydelsen og undgå overophedning. MapleSim Heat Transfer biblioteket fra CYBERNET er nyttigt i enhver situation, hvor varmegenerering kan skabe et problem – især hvis der er bevægelige flader mellem varmeproducerende komponenter, som eksempelvis motorer, batterier, printere og udstyr til fabrikation.
“Maplesoft føler sig forpligtet til at hjælpe virksomheder til at oversætte deres ingeniørmæssige ekspertise til et værktøj til opstilling af modeller på system-niveau, så de virkelig kan høste de fordele, der kommer ved at bruge denne tilgang,” siger dr. Laurent Bernardin, Chief Operating Officer og Chief Scientist hos Maplesoft.
“MapleSim hjælper virksomhederne til at bruge digital Twins og andre, virtuelle prototyper så de får en indgående viden og indsigt i hele processen med det ingeniørmæssige design. Det hjælper også virksomhederne med at fastholde, uddybe og gemme deres ingeniørmæssige know-how, så de kan undgå almindelige fælder og få succes i deres model projekter.”
MapleSim fås på engelsk, japansk og fransk.






