DIS – Nyt internationalt samarbejde skal styrke ydeevnen på offshore vindmøllevinger

Et stort internationalt forskningssamarbejde mellem 10 europæiske partnere har €4M til at lede udviklingen af 7 nye offshore vindmøllevingeteknologier, som samlet set kan sænke niveauet på energiudgifter (levelised cost of energy – LCOE) på offshore vindenergi med helt op til 4,7%.

Offshore Demonstration Blade (ODB) projektet støtter forskning, udvikling og demonstration af innovationer inden for vindmøllevinger, herunder aerodynamiske og strukturelle forbedringer, vingeovervågningssystemer og systemer til beskyttelse af vinger ift. erosion. Produkter vil blive udviklet, eftermonteret og demonstreret på Offshore Renewable Energy (ORE) Catapults 7MW Levenmouth demonstrationsvindmølle i Skotland. De innovative produkter vil herefter blive klar til at blive monteret på eksisterende og nye offshore vindmøller.

Det toårige Demowind finansierede projekt koordineres af Storbritanniens ORE Catapult Development Services Ltd (ODSL) og involverer førende organisationer inden for vindmølle innovation herunder CENER, Bladena, TNO, Aerox, Siemens Gamesa Renewable Energy, Total Wind, Dansk IngeniørService A/S (DIS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Cardenal Herrera Universitetet (CEU) i Spanien.

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger udgør næsten en fjerdedel af den samlede LCOE på en offshore vindmølle, hvor rotorvedligeholdelse og herunder vingeerosion og vingestrukturens integritet repræsenterer en stor del af disse omkostninger. Derfor vil en forbedring af vingernes ydeevne og driftstid have en direkte indvirkning på at sænke LCOE.

– Der er stor grund til at være stolte af at være en del af projekter som dette. Danmark har førertrøjen på, når det kommer til forskning i vindenergi. Forskningen gavner både den grønne omstilling og den danske vindmølleindustri, siger Anders Søe-Jensen, CEO i Bladena og tidligere direktør i Vestas Offshore og GE Offshore.

Den danske del af projektet er støttet af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP), der hører hjemme under Energistyrelsen

Cookie-indstillinger