GPA Flowsystem – Kampagne på svejsemaskiner og værktøj

Tilbuddet gælder til og med januar 2018 og så længe lager haves.

Grundkursus
GPA’s grundkursus er tilpasset efter kundens behov. Vi tager en snak om hvad I vil have ud af kurset og forsøger at opfylde ønskerne i løbet af et 1-dags kursus. Generelt indeholder kurserne en gennemgang af El-muffe svejsning og stuksvejsning af PE- og PP med tilhørende materialelære. Kurset arrangeres med en blanding af praktik og teori efter behov. Bemærk venligst at grundkurset ikke er gældende som en egentlig certificering, men kan betragtes som første skridt mod en at blive certificeret plastsvejser.

Kalibrering og service
For at sikre et godt stykke arbejde, både indvendigt og udvendigt i et rørsystem, er det vigtigt at alt fungerer optimalt. Velfungerende udstyr, herunder svejsemaskiner, er afgørende for at montering af alle samlinger udføres med succes.
GPA Flowsystem har i mange år tilbudt svejsemaskiner og nødvendigt værktøj for at kunne udføre korrekt svejsning i plastrør. Som noget nyt tilbyder vi nu at servicere og kalibrere svejsemaskiner til plastsvejsning, og ved at lade GPA sørge for en årlig gennemgang sikres det, at kravene i Maskindirektivet og DVS2207 overholdes. Endvidere sikres det, at maskinerne altid fungerer optimalt, og garantikravene på svejsninger er overholdt.

Vi kalibrerer svejsemaskiner til el-muffesvejsning af fabrikatet RITMO. Under serviceringen udskiftes eventuelle defekte reservedele på kundens accept, og alle maskiner returneres med en kalibreringsrapport samt et kalibreringscertifikat.
På nuværende tidspunkt tilbydes kalibrering af følgende modeller af el-svejsemaskiner:
RITMO ELEKTRA (400, 500, 800 og 1000)

RITMO ELEKTRA Light
Ydermere kan vi kalibrere og servicere samtlige fabrikater af stuksvejsemaskiner.

Vi udfører også service på svejsemaskiner, ofte i forbindelse med kalibreringen. Nye adapterer, eller tætning af utætte cylindre, vi har ekspertisen til at løse alle problemer med plastsvejsemaskiner og værktøj.

Kontakt os i dag for pris og mere information!

Se Leverandører af Svejsemaskiner
Cookie-indstillinger