Førende europæisk elevatorleverandør styrker vækstpotentialet i Alevator.dk

Dette billede illustrere Førende europæisk elevatorleverandør styrker vækstpotentialet i Alevator.dk

Alevator.dk har indgået en eneforhandleraftale med IMEM Lifts, og vil fremover samarbejde med virksomheden om at levere moderne og skræddersyede indbygningsløsninger til eksisterende danske etageejendomme.

Leverandører af elevatormotorer 

Alevator.dk har siden etableringen i 2012 oplevet en stigende efterspørgsel på skræddersyede elevatorløsninger. Virksomheden har derfor været på jagt efter en elevatorleverandør, der kan levere et sikkert og gennemprøvet produkt, et eksklusivt design og en konkurrencedygtig pris.

Det er lykkedes, og Alevator.dk har nu landet en attraktiv aftale om eneforhandling af IMEM Lifts i Danmark. Det siger Kurt Andersen, projektchef i Alevator.dk:

”IMEM Lifts er en af Europas førende elevatorproducenter og kan levere de løsninger, der kræves, når man skal tilpasse en elevator til en eksisterende bygning. Vi er meget tilfredse med at have fundet en leverandør, der har størrelsen og kapaciteten til at kunne løfte denne opgave og samtidig sikre, at vi kan tilbyde en konkurrencedygtig pris.”

Elevatorer med en oppetid på 99,8 procent
IMEM Lifts har i over 50 år udviklet skræddersyede elevatorløsninger. Samtidig er virksomheden kendt for at levere et meget sikkert og gennemprøvet produkt, og det har været afgørende for Alevator.dk:

”Vores kunder forventer, at vi leverer løsninger, der er tilpasset deres specifikke bygning og behov, og samtidig skal elevatorerne bare virke, når de først er installeret. IMEM Lifts leverer blandt andet elevatorer til metroen i Paris, hvor kravet er en oppetid på 99,8 procent, og det er en kvalitet, som vi glæder os til at dele med vores kunder,” siger Kurt Andersen.

Stort vækstpotentiale
I Danmark findes 85.000 etageejendomme uden elevator, hvilket betyder, at kun cirka syv procent af de danske etageejendomme i dag har elevator. Det er væsentligt færre end i vores nabolande, men i takt med at elevatorer bliver standard i nybyggeri, stiger også efterspørgslen på at få etableret elevatorer i eksisterende ejendomme. Det fortæller Kurt Andersen:

”Potentialet i at indbygge elevatorer i eksisterende ejendomme er enormt. Vi har i øjeblikket tilbud ude for over 1,2 milliarder og har oplevet en stor ordretilgang i de seneste år. I forventningen om vækstpotentialet har vi derfor investeret i at sætte det helt rigtige hold og skabe et godt fundament for vores forretning.”

Danmarks første systemleverandør af elevatorer
Alevator.dk har som de første i Danmark sat indbygning af elevatorer i system. I dag kan virksomheden derfor tilbyde danske boligforeninger og erhvervsejendomme systemleverancer af elevatorer med tilhørende bygningsarbejder, brandsikring, opgradering af døre og alle andre aspekter af projektet.

Inspirationen til de komplette elevatorløsninger er kommet fra Alevator.dks moderselskab, Altan.dk, der er Danmarks største full-service leverandør af altaner.

”Det vigtigste for os er, at vores kunder føler sig godt klædt på til deres elevatorprojekt. Uanset om elevatoren skal erstatte køkkentrappen, placeres ved siden af hovedtrappen eller opføres udenpå bygningen, så er det utroligt vigtigt med en god proces,” siger Kurt Andersen, og fortsætter:

”I Danmark er der endnu ikke så stor tradition for elevatorer i eksisterende byggeri, og derfor bruger vi meget tid på at informere og vejlede vores kunder. Samarbejdet med IMEM Lifts er også i denne sammenhæng en fantastisk rygdækning, fordi vi ved, at vi kan levere lige præcis den løsning, som vores kunder efterspørger.”

Se Leverandører af Elevatorer
Cookie-indstillinger