GTS – 3D print af bocciabolde til OL i Tokyo i 2020

Den position fastholdes ikke mindst gennem investeringer i ny teknologi, og det næste kan blive 3D print af bocciabolde til OL i Tokyo i 2020.

Den offensive og modige satsning på ny teknologi betyder, at andre virksomheder kigger mod Skibby.

Derfor er Jens Bromann, direktør for bag Handi Life Sport, inviteret til at tale på et kursus den 5. december på Teknologisk Institut i Taastrup om brugen af ny teknologi og om støttemulighederne til ny teknologi fra Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion. Kurset afholdes af Væksthus Hovedstaden, Væksthus Sjælland, InnovationsAgenterne og GTS-foreningen.
Nedenfor følger til fri benyttelse mere om Handi Life Sport.

Fremtiden byder på 3D print af bocciabolde

“Vi investerer i fremtidens teknologier – for ellers kan vi lige så godt dreje nøglen om. Vores håndlavede bocciabolde har været faste deltagere siden de Paralympiske Lege i Seoul i 1988. Men i fremtiden vil vi gerne kunne 3D printe boldene, så vi også kan konkurrere på prisen og sikre deltagelsen ved fremtidens olympiader, siger Kirsten Bromann, den ene af ejerne af produktionsvirksomheden Handi Life Sport.

Den anden ejer af den 30 år gamle virksomhed, ægtemanden Jens Bromann, uddyber:
“Boldene kan produceres meget billigere i Kina. Det kan vi ikke konkurrere med. Vi har i stedet valgt at konkurrere på kvalitet. Men de andre bliver jo også dygtigere. Derfor skal vi hele tiden være fremme i skoene, afsøge nye muligheder og investere i ny teknologi.”

Handi Life Sport har allerede i samarbejde med en innovationsAgent fra Force Technology og med støtte fra EU fået omlagt produktionen fra 100 procent håndværk til semiautomatisk produktion med syning af dele af lyd- og bocciabolde.  De har indført nye og fælles IT og crm-systemer – samt en ny hjemmeside, der effektiviserer administration, bogholderi og forsendelse.

“De omstillingsprocesser har fordoblet vores omsætning og overskud. Den tendens fortsætter. Udviklingen betyder, at vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel uden at ansætte en masse nye medarbejdere. Investeringen i ny teknologi har altså betydet, at vi kan tage flere ordrer ind og tjene mere uden at ansætte flere,” siger Jens Bromann.

For at gøre produktionen 100 procent automatisk samarbejder Handi Life Sport nu med bl.a. GTS-institutter og universiteter om at udvikle produktionsformer helt uden brug af håndsyning. For eksempel ved at benytte nye teknologier som 3D-print.

“Det kan godt være, at vores udviklingsarbejde ikke føre fuld automatisering i morgen, eller til næste år. Men det betyder, at vi er klar og kan omlægge, så snart de nye teknologier gør det muliggør,” siger Jens Bromann. Og dertil supplerer Kirsten Bromann;

“Hvis man vil overleve som produktionsvirksomhed i Danmark – hvor arbejdskraften er dyr og sparsom – så kan man næppe undgå digitalisering og automatisering. Den sparede tid kan bruges til at tænke kreativt og innovativt. Og her har vi en fordel i Danmark, fordi vores udenlandske konkurrenter, der har adgang til billigere arbejdskraft, ofte ikke er så langt fremme i brugen af teknologi. Det er en klar konkurrencefordel.”

LÆS også: Bøgeris – Populær Letvægtstransportør Shifta
GTS – 3D print af bocciabolde til OL i Tokyo i 2020's Firmaprofil
Cookie-indstillinger