Platform.as – Derfor investerer platformudlejer i digitalisering og kundenet

Byggebranchen har været længe om at komme med på digitaliseringsbølgen. Branchens store entreprenører satser dog i disse år målrettet på digitalisering. En ny it-undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at også bygge- og anlægsbranchen som helhed investerer i nye it-værktøjer som aldrig før.

Interessen går især på digitale løsninger, der understøtter en effektiv forretningsdrift. Der er også en stigende interesse for mere kunderettede løsninger, der optimerer processer og produktion. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har bygge- og anlægsbranchens ansatte nemlig oftere adgang til mobilt udstyr med internetadgang end den gennemsnitlige ansatte. Der er derfor et stort potentiale i at bruge flere digitale værktøjer i branchen.

Informations- og serviceniveauet øges
En af de virksomheder, som har taget digitaliseringen til sig, er Platform.as, der udlejer arbejdsplatforme til byggeprojekter i hele Danmark. Platformsudlejeren har netop lanceret en digital kundeportal, der skal gøre kundeoplevelsen bedre ved at øge informations- og serviceniveauet. Det fortæller Casper Knudsen, direktør i Platform.as:

”Med vores kundenet kan vi fremover give vores kunder et login, der giver dem adgang til deres unikke digitale kundeplatform. Her får de et overskueligt overblik over deres nuværende aftale med forventet opstart, estimeret lejeperiode og lejeudløb. Kundeplatformen gør det nemt for os at informere om nyheder og ændringer, og samtidig vil kundernes kontaktperson hos Platfrom.as fremgå af siden, så det er nemt at få kontakt. Derudover kan vores kunder fremover bestille en flytning, afhentning eller ombygning direkte via kundesiden.”

Værdiskabende løsning til byggepladsen
Og netop muligheden for at øge serviceniveauet for kunderne har været afgørende for, at Platform.as har valgt at investere i digitaliseringen.

”Hos Platform.as har vi altid kundeoplevelsen for øje. Det skal være nemt og gennemskueligt at leje maskiner og udstyr hos os i en branche, hvor det til tider kan være det modsatte. Vi har et godt ry hos vores kunder, og det vil vi gerne fastholde og udbygge fremover med vores digitale kundenet,” siger Casper Knudsen og fortsætter:

”Vi lever af at levere innovative løsninger til byggeriet, der bidrager til at effektivisere arbejdsgangene og optimere produktionstiden hos kunderne. Det betyder, at vores løsninger altid skal være værdiskabende. Vores kundenet vil bidrage til at kvalificere logistikken og koordineringen på byggepladsen. Det er noget, som vores kunder vil komme til at mærke i form af et større overblik og et mere tidseffektivt samarbejde med os.”

Gazellepris og investering i kunderne
Investeringen i digitalisering sker på baggrund af de seneste fire års vækst hos Platform.as, der i samme periode har fordoblet omsætningen. Udviklingen har netop resulteret i, at dagbladet Børsen har kåret Platform.as som Gazellevirksomhed. Væksten skal også fremover investeres i at styrke virksomhedens udbud af materiel og service. Det fortæller Casper Knudsen:

”Siden etableringen af Platform.as i 2008 har vi arbejdet aktivt med at udvikle forretningsdelen af vores virksomhed. Derfor er jeg selvfølgelig både glad for og stolt af den anerkendelse, som Gazelleprisen er udtryk for,” siger han og fortsætter:

”Samtidig giver den positive udvikling os mulighed for at udvide vores tilbud til kunderne. Vi har hele tiden fokus på at omsætte vores vækst til kundernes fordel. Det skal være nemt at gå på arbejde, og vi vil gerne hjælpe med til at gøre dagligdagen nemmere rundt om på byggepladserne.”

Udover kundenettet har Platform.as, som de eneste i Danmark, i år investeret i den største person- og materialehejs på markedet, der gør det nemmere for kunderne at fragte tunge materialer op i højden. For at øge effektiviteten på byggepladserne yderligere har virksomheden også indkøbt 15 minilæssere, der kan lejes sammen med arbejdsplatformene

Se leverandører af arbejdsplatforme her
Cookie-indstillinger