GNBs Sonnenschein Lithium-batteri består krævende holdbarhedstest

Testene viste, at et enkelt lithium-ion-batteri kunne forsyne en gaffeltruck med strøm døgnet rundt kun med korte pauseladninger i medarbejdernes pause. Det har især stor betydning i virksomheder, der arbejder i treholdsskift, hvor det normalt er nødvendigt at skifte batteri

Testene fandt sted i et stort distributionscenter, der tilhører en af Europas førende snackproducenter. De blev tilrettelagt af GNB, en division af Exide Technologies, og Magaziner Lager- und Fördertechnik, en tysk producent af specialbyggede smalgangstrucks. De to virksomheder har arbejdet tæt sammen i årtier, og de arbejder nu på at klarlægge, hvordan lithium-ion-teknologien kan komme Magaziners kunder til gode.

Lithium-ion bliver stadig mere udbredt inden for stort set alle segmenter af batterimarkedet. Teknologien har utrolig mange fordele. Lithium-ion-batterier har bl.a. større anvendelig kapacitet, de både fylder og vejer mindre, de lades hurtigere, og de kræver kun et minimum af vedligeholdelse. GNB er en af de førende eksperter inden for lithium-ion-batterier til gaffeltrucks. GNB har leveret lithium-ion batterier til 100 applikationer i Europa og stiller al sin knowhow og ekspertise til rådighed for kunderne, så de kan få fuldt udbytte af teknologien.

GNB nyder stor popularitet på gaffeltruckmarkedet og er kendt for at hjælpe sine kunder med at reducere udgifterne og optimere TCO-omkostningerne. GNB’s sortiment omfatter produkter, der er udviklet specielt til bestemte anvendelsesområder. For nogle virksomheder kan det bedste valg være Sonnenschein Lithium, mens det for andre kan være GNB’s højtydende blysyrebatterier som f.eks. TENSOR eller TENSOR xGEL. GNB sætter sig grundigt ind i den enkelte virksomheds behov og driftsmæssige forhold. Det sætter firmaet i stand til at foreslå den mest omkostningseffektive løsning til den pågældende kunde.

Fordelene ved lithium-ion-teknologi

Lithium-ion-batterier har adskillige fordele, der gør dem perfekte til stadig flere anvendelsesområder. De er mere energieffektive end traditionelle blysyrebatterier. De lades ca. otte gange så hurtigt som blysyrebatterier, og det betyder, at et enkelt batteri kan anvendes døgnet rundt. Det eneste, der kræves, er korte pauseladninger på 15-30 minutter, mens medarbejderne holder pause.

Lithium-ion-batterier er dyrere at anskaffe end almindelige batterier, men de reducerer ofte driftsomkostningerne for de aktuelle virksomheder. De er især velegnede i virksomheder, der kører med treholdsskift syv dage om ugen. Det ville normalt kræve 2-3 batterier pr. gaffeltruck, der skulle udskiftes i dagens løb. Med et enkelt batteri pr. gaffeltruck kan driften effektiviseres og TCO-omkostningerne reduceres.

Virksomheder, der går over til lithium-ion, har ikke længere brug for laderum. Det frigør plads, der kan bruges til f.eks. lageropbevaring. Lithium-ion-batterier er desuden vedligeholdelsesfrie og skal ikke efterfyldes med vand, og de reducerer energiudgifterne væsentligt i forhold til blysyrebatterier.

Valg af teknologi

Holdbarhedstestene blev udført ved hjælp af GNB’s Sonnenschein Lithium-batteri. Dette batteri har en lang levetid på op til 4.000 cycles, det er udstyret med et BMS-system (Battery Management System), og det er optimeret til pauseladning. Batteriet kræver kun et minimum af vedligeholdelse, det lades meget hurtigt, og energitætheden er øget med 30%. Batteriet er udviklet til at reducere driftsomkostningerne i hele dets levetid, hvilket giver imponerende lave TCO-omkostninger.

Valget af lader faldt på GNB’s HP Lithium 78 V 200 A. Denne lader giver fuld ladning i løbet af 2 timer. Den gør det muligt at anvende gaffeltrucken kontinuerligt i to- eller treholdsskift ved hjælp af pauseladning, og den er konstrueret til at sikre maksimal ydeevne af GNB’s Sonnenschein Lithium-batteri.

Resultatet af holdbarhedstesten

Sonnenschein Lithium-batteriet klarede uden problemer en række udfordrende forhold. Holdbarhedstesten dokumenterede, at gaffeltrucken kunne anvendes i tre på hinanden følgende skift over en periode på 24 timer med ét og samme batteri. Ladning fandt sted, når gaffeltrucken ikke var i brug, eller medarbejderen holdt pause, så køretiden blev optimeret. Batteriet kunne bruges døgnet rundt med bare ni pauseladninger: seks af 15 minutters varighed og tre af 30 minutters varighed. Grafen nedenfor illustrerer treholdsdrift.

Der blev også foretaget test af toholdsskift, og Sonnenschein Lithium-batteriet klarede også dette uden problemer. I forbindelse med sidstnævnte var gaffeltrucken i brug fra kl. 6 om morgenen til kl. 10 om aftenen. Batteriet blev ladet om natten og to gange 30 minutter om dagen. Grafen nedenfor illustrerer toholdsskift.

Batteriet klarede både to- og treholdsskift. Afhængigt af den enkelte virksomheds behov kan der nemt foretages endnu en pauseladning i forbindelse med formiddagspausen eller på et andet tidspunkt, hvor gaffeltrucken holder stille.

Det anbefales, at laderen placeres der, hvor gaffeltrucken normalt parkeres, så der ikke spildes tid på at transportere batteriet til og fra en central ladeenhed. Det betyder også, at der ikke længere er behov for laderum, så der frigøres plads til f.eks. lagerformål. For nyetablerede distributionscentre betyder lithium-ion-teknologien, at udgifterne til etablering af laderum helt kan spares.

Fremover kan ladning af gaffeltrucks ske på samme måde som for AGV’er med en automatisk ladestation og ladekontakter. En sådan løsning skal der tages højde for allerede i planlægningsfasen, og den kræver et tæt samarbejde mellem slutkunde, gaffeltruckproducent og producent af batteri og lader.

GNB’s førende batterier til gaffeltrucks er optimerede til at reducere de samlede TCO-omkostninger. Hvert enkelt batteri er udviklet til specielle anvendelsesområder, og GNB hjælper kunderne med at vælge det batteri, der passer til netop deres behov. Virksomheden tilbyder gerne totalløsninger og bistår med sin knowhow og ekspertise, så kunderne får mest muligt ud af teknologien. GNB’s sortiment af ladere og tilbehør er med til at maksimere batteriernes ydeevne og levetid

Se leverandører af lithiumbatterier her
Cookie-indstillinger