Prevas – Den intelligente kaffekande

Prevas talentfulde ingeniører havde en dag en super god idé. Ville det ikke være smart, hvis man kunne se på en kaffekande om den indeholdte friskbrygget kaffe eller om den var tom? Dermed ville man kunne undgå at være nødt til at ryste kander for at se om der var kaffe i eller endnu værre – hælde kold kaffe i koppen.

Ved at gøre brug af de nyeste teknologier inden for Internet of Things- og mobilteknologi, har ingeniørerne lavet en løsning, der passer perfekt ind i låget på en Kuglekande.

Denne intelligente kaffekande indikerer ikke bare indholdets ’alder’ og temperaturen inden i kanden via en diode i låget, men kan også tilkobles IoT-netværk eller en smartphone, så for eksempel konferencecentre, hoteller, institutioner og kontorer kan overvåge kanderne og indikere, hvornår indholdet i kanderne skal skiftes. Dette ville gøre hverdagen lettere for personalet og gæsterne vil altid have varm kaffe.

Ved at placere elektronik inden i låget, vil løsningen kunne bruges i eksisterende kander og derved sænke udgiften ved implementering. Derudover ville løsninger også kunne bruges i andre typer udstyr, fx kaffemaskiner eller større industrikander, og være med til at optimere workflow.

Se Leverandører af Automation
Cookie-indstillinger