Beckhoff Automation booster udbyttet af bæredygtigt byggeri

Dette billede illustrere Beckhoff Automation booster udbyttet af bæredygtigt byggeri

Alt for mange intelligente bygningsinstallationer styres nemlig separat. Derfor præsenterer Beckhoff Automation på Energiforum 2018 sin nye programmeringsplatform, som samler styring af alle bygningsinstallationer ét sted og optimerer forbrug af lys, varme og ventilation.

På dette års Energiforum er bygninger i centrum. Bygninger forbruger 40 pct. af al energi i EU og er derfor i fokus for den grønne omstilling. I jagten på klimaoptimering i byggeriet peger adm. direktør i Beckhoff Automation på silotænkning som en særligt stor udfordring:

-Silotænkning bremser det fulde udbytte af nye intelligente bygningsinstallationer, som automatisk regulering af lys, varme, ventilation, vinduer, osv. Intelligente bygningsinstallationer har en yderst positiv effekt på strømforbruget, men den ville være meget større, hvis installationerne spillede sammen. Overalt findes der moderne bygninger med separat styring til 10 forskellige systemer. Det er ikke alene kompliceret at administrere sådanne installationer. Man mister også det store overblik, som er nøglen til de virkelig effektfulde energibesparelser, siger han.

Industri 4.0 i byggeriet
Regioner, kommuner, arkitekter og rådgivere kan se deres bygninger som én stor infrastruktur, der skal optimeres. Vejen til at koble data sammen og trække intelligens ud om anvendelsen af bygningerne og behovet for energi går gennem cloud computing.

I sygehusbyggerier kan man bl.a. samle data på en fælles platform og derved åbne mulighed for benchmarking af driftsudgifterne på de tekniske installationer. Kommunerne kan få et faktuelt, validt beslutningsgrundlag for drifts- og klimaoptimering, hvis de samler de kommunale bygninger på samme platform.

-At køre al styring og drift på en intelligent, åben softwareplatform er den eneste måde at optimere effektivt på. Det er udviklingen af nye teknologier som cloud computing, Internet of Things og data analytics, der nu gør det muligt at hente alle data, analysere dem og koble dem sammen med eksterne vejr- og miljørelaterede data. Der ligger en guldgrube af data i skyen om behov, forbrugsmønstre og tendenser, som man kan analysere på. Det resulterer i meget målrettede optimeringsindsatser, siger Michael Nielsen.

Ny, åben programmeringsplatform
På Energiforum 2018 præsenterer Beckhoff sin Industri 4.0-løsning, som består af et PC-baseret kontrolsystem, der styrer alle installationer i bygninger og behandler data i skyen. Derudover lancerer Beckhoff sin nye, åbne programmeringsplatform til byggeriet, TwinCAT 3 Building Automation.

-TwinCAT 3 Building Automation er en ny softwareløsning, som reducerer programmeringstiden og integrerer alle essentielle funktioner fra enhver installation og ethvert system i moderne bygningsautomation. Softwaren sikrer realtidskontrol med alle installationer og systemer og er nem at arbejde med, fordi den er integreret med Microsoft Visual Studio, siger Morten Rasmussen, Account Manager BA, Beckhoff Automation.

TwinCAT 3 Building Automation bygger på Beckhoff’s åbne platform til produktionsindustrien, som giver en væsentlig mere fleksibel adgang til at udnytte data.

Grundfos Kollegiet i Aarhus er et af de stder, hvor man er begyndt at registrere fordelene ved at samle al styring på den åbne platform. Hvert femte minut døgnet rundt opsamles data fra alle tekniske installationer på de 159 værelser og lagres i skyen.

-Det er et utroligt spændende projekt. Ved at give adgang til hele datagrundlaget i skyen har man kunnet identificere nogle klima- og omkostningsbesparelser helt ud over det sædvanlige. Det flytter bygningen til et helt andet niveau, siger Morten Rasmussen.

 

Se Leverandører af Automation
Cookie-indstillinger