Aarsleff under jorden i stor boligforening i Lejerbo i Kolding

Ved at strømpefore inden kloaknettet falder helt sammen opnår Munkebo afdelingen med 610 lejemål massive besparelser, samtidig med, at beboerne undgår rotter.

Akutte skader, forstoppelser og stor rotteaktivitet i ledningsnettet under Munkebo afdelingen i Kolding, blev startskuddet til at entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S foretog et gennemsyn af det gamle ledningsnet fra tresserne og udarbejdede fornyelsesplaner.

– Via TV-inspektionen fandt vi jo hurtigt ud af, at det stod ret slemt til med kloakrørene. En række rør havde forskubbet sig og der var brud på rørene flere steder. Derfor fandt vi i samarbejde med forsikringsselskabet og Aarsleff ud af, at det var vigtigt at få strømpeforet inden kloaknettet faldt helt sammen, forklarer Jens Rudolph, der er lokalinspektør hos Lejerbo i Kolding og har været i spidsen for projektet.

Han peger bl.a. på, at hvis kloaknettet kollapser under afdelingen i Munkebo, så ville man ikke kunne undgå, at de gamle rør skulle graves op og lægge nye. Og så ville det blive markant dyrere og medføre langt større gener, end hvis man som nu kunne forny rørene med strømpeforinger.

Fremtidssikrer til gavn for beboerne
– Fornyelse af kloaknettet med strømpeforinger har vist sig at være den helt rigtige løsning for os. Via en tæt dialog med Aarsleff har selve processen forløbet smertefrit og det har betydet minimale gener for beboerne, siger Jens Rudolph.

Ifølge Jens Rudolph så handler det også om at fremtidssikre kloaknettet til gavn for beboerne, så man undgår bl.a. rotter i bebyggelser og lejligheder, oversvømmede kloakker mm. Det kan nemlig i sidste ende blive en meget dyr affære.

En Aarsleff Strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte rør. Med strømpeforinger sparer boligforeninger tid og omkostninger til f.eks. udskiftning af gamle kloakrør, herunder opgravning af asfalterede eller flisebelagte områder.

Levetid på op til 100 år
De strømpeforinger fra Aarsleff Rørteknik som afdelingen Munkebo i Kolding har fået udført er ifølge ingeniør og projektleder hos Aarsleff, Claus Vangsager, testet hos Teknologisk Institut og har en forventet levetid på op til 100 år.

– For boligbebyggelser med kloaknet fra halvfjerdserne og tidligere, er det vigtigt at få udarbejdet tilstandsvurderinger på baggrund af en professionel TV-inspektion fra medlemsvirksomheder af DTVK, hvor kloakledningerne deles op i et skadesindeks. Det sikrer dem et overblik over, hvilke ledninger, der skal renoveres her og nu og hvilke ledninger, der kan vente nogle år. Samtidig undgår de akutte skader, som typisk er rigtig dyre, siger Claus Vangsager.

Hvis ikke ledningsnettet i jorden vedligeholdes, er det ifølge Claus Vangsager ofte kun et spørgsmål om tid, inden der opstår alvorlige skader på kloakrørene. Forurenet spildevand kan sive ud, der kan opstå lunker i flisebelægningerne og rotterne har perfekte betingelser.

Synlige skader kan opleves ved fugtige og ødelagte vægge eller andre akutte skader, der kan have store økonomiske konsekvenser.

LÆS også: Per Aarsleff – Boligselskaber og ejerforeninger i Randers sparer millioner – undgår ophugninger af tærede faldstammer
Per Aarsleff A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger