ESAB afslører unikt og prisbilligt udvalg af F&G-Hjelme til svejse- og slibeopgaver

Fra enkelheden og det høje beskyttelsesniveau i F20 til alsidigheden i G30 og de store indvendige visirer i G40 og G50 er udvalget af F&G-hjelme ESABs mest alsidige løsning på hjelmområdet til svejsning og slibning. Alle modeller kan udstyres med en “Luft”-enhed, hvilket vil sige et valgfrit ESAB PAPR-åndedrætsværn (Powered Air Purifying Respirator).

F20 er en hjelm med fast mørkhedsgrad, hvis letvægtsskal og bekvemme hovedtøj danner grundlaget for F&G-linjen. F20 har mineralglaslinse med mørkhedsgrad 10 til svejsning, og der kan vælges mellem udsynsområder på 60 x 110 mm eller 90 x 110 mm. En beskyttende plastiklinse beskytter ansigtet, når flip-up fronten er åben.

ESABs G30-hjelme er velegnede både til svejsning og slibning. G30 har et stort (155 x 170 mm) indvendigt visir og et udvendigt flip-up visir, der giver brugeren mulighed for at kombinere visirer og danne forskellige mørkhedsgrader.

“Vi tilbyder en række forskellige mørkhedsgrader til flip-up og indvendige linser – som også kan udskiftes – således, at brugerne kan skabe deres egne mørkhedsgrader,” siger Guy Shelverton, Global Product Manager, ESAB. “Den indvendige linse er tilgængelig i mørkhedsgraderne klar, 2, 3 og 5, mens den udvendige linse fås i mørkhedsgraderne 5, 8 og 10.”

For eksempel, til skift mellem plasmaskæring og -svejsning kan brugerne vælge en indvendig mørkhedsgrad på 5 og en udvendig mørkhedsgrad på 5 for at opnå en kombineret mørkhedsgrad på 9. Til svejsning og slibning vil en mørkhedsgrad på 10 på det udvendige flip-up visir og et klart indvendigt visir gøre det let at svejse, skubbe flip-up visiret op og slibe med den klare linse. Desuden går det udvendige visir ikke helt ned og dækker det indvendige visir, hvilket giver et lille udsynsområde til opsætning af svejsningen. Efter endt opsætning kræves der blot et let nik med hovedet for at kunne svejse med den kombinerede mørkhedsgrad.

G40 og G50 er udstyret med et stort klart, indvendigt visir. G40 har mineralglaslinse med mørkhedsgrad 10 i flip-up visiret, og der er kan vælges mellem udsynsområder på 60 x 110 mm eller 90 x 110 mm. G50 er udstyret med et soldrevet, automatisk nedblændingsfilter (ADF) på 97 x 47 mm i flip-up visiret, som kan indstilles til mørkhedsgrader fra 9 til 13.

“Det drejer sig om meget robuste og stærke hjelme, der opfylder eller overgår de gældende sikkerhedsnormer,” siger Shelverton. “De er designet til brug i barske svejseomgivelser, hvor der kan være både svejsning, skæring og slibning i gang. De er perfekte til den slags alsidige opgaver og er et økonomisk valg for brugere, som ikke har behov for at bruge en masse penge på en svejsehjelm i topklasse.”

Se Leverandører af Svejsehjelme
Cookie-indstillinger