Dosering af væsker

– og opgaven udføres ofte i batche, hvor afmålte mængder af forskellige væsker doseres i en blandetank for derefter at blive mixet med andre ingredienser – f.eks. ved omrøring.

Selve afmålingen kan foregå på mange måder, men en af de mest almindelige metoder er at anvende en flowmåler sammen med en styreenhed, der kan åbne/lukke en ventil når den forvalgte mængde er opnået.

Typiske opgaver er:

  • Tilsætning af kemikalier i neutraliserings-processer
  • Tilsætning af vand til f.eks. beton
  • Opfyldning af flasker og beholdere

Doseringsflowmålere

Både mekaniske og elektroniske flowmålere kan benyttes til doseringsformål, men det er vigtigt at måleren skal reagere uden forsinkelse når flowet ændrer sig fra 0 til 100% indenfor korte tidsrum. Det er derfor vigtigt, at man tager systemets reaktionstid i ed, inden målerprincippet vælges.

Den magnetiske flowmåler er det foretrukne måleprincip indenfor industrien, til alle elektrisk ledende væsker, grundet det minimale vedligehold og de attraktive priser. Til doseringsopgaver skal man dog være opmærksom på en standard måler arbejder med relativt lave excitations frekvenser i området 3…8Hz – dvs. de måler 3 til 8 gange i sekundet, og derfor ikke vil være i stand til at levere et målesignal med en opløsning der er høj nok til korte doseringsforløb. Derfor bør man, til sådanne opgaver, vælge en specielt udviklet model med en højere målefrekvens – typisk tæt på netfrekvensen på de 50hz.

Ved montage skal man ligeledes være opmærksom på at måleren er helt fyldt med væske inden afmålingen påbegyndes – dette sikres normalt ved at montere måleren på en opadgående rørstreng, eventuelt med mulighed for cirkulation, så måleren er oppe i ”fart” når doseringen påbegyndes.

Endelig er det udgangssignal der er lettest at håndtere i en doseringsproces er en tællepuls (opsummering). Da opløsningen er vigtig, betyder det også at høj pulsfrekvens fra måleren er ønskværdig – specielt ved små batche.

Batchcontrollere

Der findes flowmålere med indbygget batchcontroller, men i de fleste tilfælde benyttes en separat enhed der er specielt udviklet til at styre doseringsforløbet. På enheden kan den ønskede mængde indstilles som et forvalg – og processen startes/stoppes. Enheden styrer de pumper/ventiler som tilfører de forskellige ingredienser, og sammenligner løbende mængden, der passerer gennem måleren, med den forvalgte mængde.

For at opnå en bedre dosering er de fleste specialenheder forsynet med flere udgange, så der er mulighed for at dosere i flere trin. Man kan f.eks. aktivere en langsom opstart/afslutning af processen, eller styre en cirkulation, for på den måde at udnytte flowmålerens egenskaber bedre.

Mere avancerede enheder kan endog lagre flere recepter, holde styr på batchnumre osv… – så sporbarheden sikres samtidig med slutproduktet vil være identisk fra batch til batch.

Skrevet af Morten B. Jensen, Manager, Instrumentation, KLINGER

LÆS også: SkanCode – Nyt ansigt
Dosering af væsker's Firmaprofil