NEXTTECH – Seminar skal gøre danske produktionsvirksomheder klogere på 3D Print

Men manglende viden og erfaring om den meget unge teknologi afholder mange fra at tage det ind i produktionen og hæmmer et ellers oplagt vækstpotentiale.  Det danske videnscenter for 3D Print, NEXTTECH i Kolding, er på sagen – og afholder tirsdag den 15. maj et af flere seminarer om det højaktuelle emne. På plakaten er indlæg fra tre markante aktører, med hver deres indfaldsvinkel til 3D print i udvikling og produktion.

De tre aktører, der deler ud af deres viden og erfaringer, er Peter Kjeldsteen fra det Grundfos-ejede metalfirma Sintex a/s, Saeed D. Farahani fra Danfoss Cooling og Anders Michelsen fra hichtech ingeniørfirmaet Kapacitet A/S.  

Karsten Friis Hansen, der er direktør hos arrangøren NEXTTECH, fortæller ”Både Peter Kjeldsteen fra Sintex og Saeed D. Farahani fra Danfoss Cooling vil beskrive, hvordan deres respektive virksomheder har introduceret og implementeret 3D Print i produktionen. De vil også sætte det lange lys på med et kig ind i fremtiden. Derudover vil Anders Michelsen fra Kapacitet fortælle med udgangspunkt i konkrete projekter, og give sit bud på, hvordan man bygger bro mellem teori og praksis.”

”På seminaret kan man blandt andet høre om, hvordan 3D Print kan give en række fordele i forhold til udviklingstid, produktionstid og omkostningsminimering. Samtidig vil der være eksempler på, hvordan teknologien gør virksomhederne i stand til at fremstille nye, komplekse og kundetilpassede elementer. Det glæder jeg mig til at se og høre” siger direktør Karsten Friis Hansen, der ser 3D Print og dermed også videnscentret NEXTTECH spille en vigtig rolle for danske produktionsvirksomheder fremover.

 ”NEXTTECH er en medlemsdrevet forening og vores mission er at udbrede viden om 3D print med udgangspunkt i medlemsvirksomhedernes situation og i et sprog, de forstår. Hos NEXTTECH undersøger vi blandt andet den enkelte virksomheds potentiale for anvendelse af 3D Print og giver vore medlemsvirksomheder en sjælden mulighed for både at lære, afprøve og producere med 3D Print. Viden og uddannelse er omdrejningspunktet hos os, og seminaret den 15. maj vil være et af mange, der skal gøre danske produktionsvirksomheder parate til og konkurrencedygtige inden for 3D Print” slutter NEXTTECH-direktøren.

Seminaret løber af stablen tirsdag den 15. maj kl. 12-16 hos NEXTTECH i Kolding. Prisen er kr. 685,- for ikke-medlemmer, mens medlemsvirksomhederne har gratis entré. Ifølge Karsten Friis Hansen er der er stadig ledige pladser.  

Man kan tilmelde sig på nexttech.dk

Se Leverandører af 3D printere
Cookie-indstillinger