Få en komfortabel og sikker adgang til dine instrumenter via Endress+Hauser’s SmartBlue app

SmartBlue appen kan samtidig spare brugeren tid på grund af mobil adgang til diagnostik og procesoplysninger selv i farlige områder.

Det har aldrig været nemmere at konfigurere dine instrumenter

Endress+Hauser var de første til at introducere en app, til konfigurering af instrumenter via Bluetooth. På denne måde, skal man blot downloade appen og være indenfor en radius af 20 meter af instrumentet, for at benytte den. Især på steder, der er svære at nå, eller på farlige steder, er det meget fordelagtigt at idriftsætte og betjene instrumentet via SmartBlue appen. Således er sikkerheden i højsædet, da brugeren ikke længere behøver at færdes i farlige områder eller kravle på stiger og andet, for at få kontakt til måleren, man kan simpelthen finde den mest behagelige placering indenfor den angivne radius. Selve opsætningen er meget intuitiv og en del kunder har allerede sparet væsentlig tid bare på selve idriftsættelsen.

Den kan ikke blot idriftsætte – men også vedligeholde

I forbindelse med vedligeholdelse, er alle data altid lige ved hånden i realtid. SmartBlue appen er baseret på trådløs Bluetooth®-teknologi, og der kræves ingen separat driver. Dataene sendes i kodet og sikkert format og systemet er godkendt af det anerkendte tyske institut Fraunhofer.

Anvendes over flere måleprincipper

For at øge brugervenligheden, har Endress+Hauser valgt at anvende den samme app til flere måleprincipper. I øjeblikket kan man benytte den både på flow og niveau, og det er blot et spørgsmål om kort tid, før flere måleprincipper får inkorporeret den nye innovative SmartBlue app.

Af samme årsag, kan appen nu give en realtidsliste over alle de instrumenter, der sidder på anlægget i et fint samlet overblik.

LÆS også: Endress+Hauser – Innovationsånden forbliver på samme høje niveau
Endress+Hauser A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger