Renergi – Opsigtsvækkende nyt strømproducerende fyr
ÖkoFEN lancerer en spændende nyhed inden for strømproducerende pillefyr. Som en videreudvikling af det kondenserende pillefyr Pellematic Condens, der med stor succes blev introduceret i 2015, kan ÖkoFEN præsentere Pellematic Condens_e. Det energiprisbelønnede Pellematic Condens forsynet med sterlingmotor for strømproduktion.
Passer i alle fyrrum
Som et stort køleskab. Det er præcis det pladsbehov den nye Pellematic Condens_e har. 73 gange 72 cm er alt hvad der skal bruges til teknikken. Med den intelligente opbygning af alle til- og afgangsledninger kan kedlen opstilles i et hjørne. Tilslutning af frem- og returløb sker foroven, således at nødvendige pumper kan monteres direkte på fyret.
Nem montering
Pellematic Condens_e er et gennemtænkt koncept. Kedlen leveres færdigmonteret. Den nye rammeopbygning gør det muligt at køre enheden med en sækkevogn gennem en 70 cm dør uden afmontering af udvendige komponenter. Ved snævre passager eller hjørner kan kedlen nemt afmonteres, og derefter komme igennem åbninger med en bredde på kun 40 cm.
Stirlingmotoren leveres færdigmonteret eller separat efter ønske.
Gennemprøvet teknik med fuld komfort
Naturligvis besidder Pellematic Condens alle de kendte fordele som kompakt opbygning, mulighed for opstilling i et hjørne og nem montering. Det kondenserende pillefyr tilbyder samme komfort som et hvert andet automatisk varmeanlæg. Der er sjældent brug for asketømning: Rengøring, askeudtagning og optænding er helt automatisk, pålideligt og uden støj.
Condens kan blive til Condens_e
For at sikre en endnu mere fleksibel anvendelse af pillefyr, har ÖkoFEN modulopbygget systemet således at et Pellematic Condens kan ombygges til det strømproducerende fyr Condens_e. Resultatet er et pillefyr, som kan anskaffes uden Stirlingmotor, og senere nemt kan udbygges med en så man har sin egen strømproduktion.
Få Condens forberedt til eftermontering
For at gøre en eventuel senere eftermontering så let som muligt, kan Pellematic Condens bestilles med en e-ready-pakke som ekstraudstyr. Med denne pakke bliver fyret udstyret med specielle elektriske og hydrauliske snitflader, samt software der er tilpasset eftermontering af Stirlingmotoren. Når økonomien så tillader det, er det muligt, trin for trin, at frigøre sig fra fossile energikilder til rumopvarmning og strømforsyning.
En del af et hus der er selvforsynende med strøm
Pellematic Condens_e er en central komponent i ÖkoFENs koncept ”Huset, der er selvforsynende med strøm”. Med modulær opbygning kan forbrugeren trinvis overgå til 100% økologisk varme og blive 100% selvforsynende med strøm. De enkelte moduler, der kan kombineres, udgøres af pillefyret med e-ready-pakke, solcelleanlæg, akkumulatorer og til sidst strømproduktion fra pillefyret.
Stirlingmotoren der har en elektrisk ydelse på op til 1 kW er fra Microgen. Pellematic Condens kan producere fra 10 til 16 kW varmeeffekt.







