ODU’s nyhedsmagasin “Der Steckverbinder” til rådighed både online og i trykt form

Dette billede illustrere ODU’s nyhedsmagasin “Der Steckverbinder” til rådighed både online og i trykt form

To gange årligt udgiver ODU sit omfattende, internationale nyhedsmagasin, “Der Steckverbinder” til interesserede designere, indkøbere, ingeniører, serviceteknikere og andre branchefolk. Der Steckverbinder er til rådighed både online og i trykt form, og publikationen udgives på både engelsk og tysk.

Dette nummer har en interessant nordisk vinkel, da én af artiklerne handler om ODU Danmark og ikke mindst ansættelsen af Helle Brandt Rejndrup, som mange branchefolk inden for forbindelsestekniske komponenter nok er stødt på igennem tiden.

Denne udgave af Der Steckverbinder indeholder desuden en række spændende artikler, som tager udgangspunkt i medicoindustrien, hvor der er stigende fokus på kvaliteten af forbindelsesteknikken. For eksempel ved laserbehandling er forbindelsens kvalitet og pålidelighed essentiel. ODU MEDI-SNAP og ODU-MAC White-Line familierne bliver løbende udviklet for at imødekomme nye krav til medicoapplikationernes forbindelsesteknik.

Der Steckverbinder rummer i 1/2018-udgivelsen også en række artikler, der beskriver de design- og kvalitetssikringsbetragtninger, der ligger til grund for produktudviklingen hos ODU. Hvor mange ampere kan man eksempelvis trække igennem en ODU LAMTAC-forbindelse?

Man kan læse Der Steckverbinder på engelsk eller tysk online på linket, https://odu.de/downloads/ueber-odu/. Men man kan også få tilsendt magasinet ved at kontakte ODU’s danske kontor på nedenstående mail eller telefonnummer:

ODU Denmark

Sales Manager Nordic, Mads Haastrup

Lergravsparken 53

2300 København S

Tlf.: 22 33 53 35

E-mail: mads.haastrup@odu.de

LÆS også: ODU-MAC udvides med heavy indsats for pålidelig forbindelse af høje strømme
ODU Denmark ApS's Firmaprofil
Cookie-indstillinger