Ny projektchef hos BioTrans i Odense

Dette billede illustrere Ny projektchef hos BioTrans i Odense

Per Nayberg er ansat som projekt- og driftschef hos BioTrans. Han skal stå for det stigende antal nye projekter og holde snor i driften af de snart 130 eksisterende anlæg. Derudover får han ansvar for at indkøre BioTrans nye CMS-system, som fuldautomatiserer en stor del af den daglige drift hos kunderne.

BioTrans er specialiseret i bæredygtige totalløsninger inden for håndtering og genanvendelse af organisk affald i Skandinavien. Kunderne varierer fra det mindre plejecenter og til store lufthavne.

Per Nayberg har stor erfaring med projektledelse fra byggebranchen og driftsopgaver.

»Det er en glæde at få en endnu en dygtig medarbejder på holdet. Nu hvor Per er kommet til, får Søren Jeberg og jeg selv mere tid til gribe den store efterspørgsel, der igennem længere tid har været på vores system samt til at opsøge nye markeder,« siger Søren Pihl fra BioTrans.

Cookie-indstillinger