ODU – PCB forbindelse til de rektangulære industrikonnektorer

ODU-MAC forbindelsesteknikken kobler dog elektronikken ind i industri, medico og måleudstyr ved at koble industrikonnektoren direkte på printet – med fremtidssikring

Elektronik bliver en stadigt større del af et utal af applikationer inden for alt lige fra industri til medico med en lang række måle- og sensorløsninger indimellem. Pålideligheden af forbindelsesteknikken, der skal overføre meget store antal signaler fra maskiner til styringer og tilbage igen, er kritisk for funktion og sikkerhed – og jo færre led undervejs, desto bedre. Kan man samtidigt fremtidssikre applikationen til den hastige udvikling af elektronikken, er meget vundet.

Det er filosofien bag de direkte printtermineringer, som er blandt de nye ideer i ODU-MAC forbindelsesteknikken. Med indsatserne til printterminering i ODU-MACs Silver-, White- og Blue-Line familier er det let at udføre en konstruktion, hvor de kraftige industrikonnektorer uden problemer kan kobles direkte på et printkort.

Til formålet har ODU udviklet pin-konnektorer i polyamid, der kan loddes på det aktuelle print i den ønskede konfiguration ved temperaturer op til 260°C. Konfigurationen kan forbindes direkte på printet. Teknologien har den indbyggede fordel, at ændringer i antallet af signalveje eller i elektronikkens funktion kan udføres uden at ændre hele konfigurationen. Printkontakterne eller indsatserne i konnektoren kan udskiftes modulært, og det gør ændringer hurtige og prisbillige at udføre.

Modulerne fås til en, to eller tre units, med henholdsvis ti, seks eller fem kontakter til 7, 13 eller 25 ampere og spændinger op til 250V, 400V eller 630V.

LÆS også: Sneglegange med forskellig geometri låser ODU-MAC-serien sikkert og ergonomiskt
ODU Denmark ApS's Firmaprofil
Cookie-indstillinger