Dansk Standard – Ny standard for afløbsinstallationer på vej

Dette billede illustrere Dansk Standard – Ny standard for afløbsinstallationer på vej

I samarbejde med Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen er Dansk Standards udvalg, DS/S 315 – Afløbsteknik gået i gang med revisionen af DS 432 Norm for afløbsinstallationer.

DS 432 er senest revideret i 2009 og siden da er der sket en løbende produktudvikling på afløbsområdet, fx. med by-pass løsninger, pumpeanlæg med lille pumpesump, materialegodkendelser (EN produkt standarder med CE-mærkning) og godkendelse af produkter, som ikke kan CE-mærkes.

– Samtidig har der også været en markant udvikling i relation til klimatilpasning, som får fortsat større betydning for infrastrukturen, fx højere grundvandsstand i jorden, lokal afledning af regnvand, højere opstemningsniveauer i kloaksystemer og dermed behov for regulering og forsinkelse af afløbsstrømme til offentlige kloaksystemer, fortæller seniorkonsulent Henryk Stawicki fra Dansk Standard.

Find afløbsslanger her

Den eksisterende udgave af standarden indeholder desuden flere afsnit med detaljeret gennemgang af lovgivning, som siden er ændret. Disse afsnit opdateres til den gældende lovgivning.

Alle med interesse og viden på området kan være med til at sætte fremtidens krav til afløbsteknik.

Læs mere på Dansk Standards hjemmeside eller kontakt seniorkonsulent Henryk Stawicki på hen@ds.dk.

Se Leverandører af Afløbssystemer
Cookie-indstillinger