Få bedre dækning på mobilen
Vi har i Danmark et af europas mest finmaskede mobilnetværk med bedste 4G dækning og lynhurtig mobildata. Trods det, er der stadigvæk områder med dårlig dækning og udfordringer for visse mobilmodeller.
Hvad er årsagen til dårlig dækning?
Der er flere forskellige faktorer som afgør hvor god en mobildækning du oplever.
– Geografisk placering
– Afstand til nærmeste mast
– Abonnementets tilkoblede netværk
– Forhindringer af signalet
– Mobilmodellen
Mobilnetværket i Danmark
Mobilnetværket i Danmark er splittet op på 3 ejere. Henholdsvis Hi3g (3 mobil) TDC og TT netværk (Telia og Telenor).
Der er ikke været nogen form for samarbejde eller koordinering under opbygningen af 2G og 3G i DK og derfor dækker de 3 netværk vidt forskelligt rundt i landet.
TT netværk har samlet over 4000 master, TDC lidt over 3400 og Hi3g kun lidt over 2000.
Det giver naturligvis en stor forskel på den geografiske dækning og kapacitet.
Det vil derfor være forskelligt hvilken dækning du kan opleve, alt efter hvor du befinder dig og hvilket netværk din mobil er tilkoblet.
Alle andre mobiludbydere lejer sig ind på mindst ét af de 3 netværk.
Oversigt over de mest benyttede mobilselskaber og netværk
Hi3g:
3 mobil, Oister, Plenti, Zenji
TDC:
Yousee, Fullrate, Telmore, Coop mobil, DGL, Unotel, Hallo
TT Netværk:
Telia, CallMe, Telenor, CBB, Ok mobil, Lebara. Greenspeak
Afstanden til nærmeste mast
Med den store forskel i antallet af master, deres kapacitet og type, er det svært at vurderer om du vil kunne opleve bedre dækning ved at skifte mobilselskab og dermed netværk.
En god måde at undersøge det på, er ved at besøge mobil-daekning.dk og se på masteoversigten.
Her kan du indtaste din adresse og se hvilket selskab, der har en mast placeret tættest på din adresse.
Du bør dog være særligt opmærksom på forhindringer af signalet .
Signalet og forhindringer
Er der ingen skove, bakker, dale eller søer mellen din adresse og nærmeste mobilmast, vil forholdene være ideelle for dækningen.
Da vil det kun være mastens kapacitet og afstanden der er afgørende -og muligvis mobilmodellen.
En høj bakke kan nemt afskærme dig fra signalet og da kan en mast længere væk uden en bakke i luftlinjen være bedre at vælge..
Mobilmodellen kan også være problemet
Fler mobilmodeller er konstrueret så antennerne er svage og det giver udfordringer i områder med knap så stærkt et signal,
Iphones er særligt udsatte på det område og et kraftigt mobilcover kan også være direkte dræbende for signalet.
Det kan derfor være en god ide, at undersøge hvor kraftigt et signal gæster i boligen opfanger for at klarlægge om det er mobilmodellen, der rer flaskehalsen.
På Aalborg Universitet forskes i mobilmodeller og signalstyrke. Her har de påvist at der er meget stor forskel på de forskellige mobilers evne til at opfange signalet.
Bliver problemerne løst med 5G?
Det nye 5G netværk bliver desværre ikke løsningen på problemerne.
Som altid ved opbygning af et nyt netværk, vil det blive de større byer der i første omgang for dækning og efterfølgende mere og mere af Danmark.
Ser vi på 4G i dag, dækkes Danmark ringere end med 3G og derfor er det forventeligt, at 5G ikke som sådan vil løse dækningsproblemer i Danmark.
Læs eventuelt mere om 5G her






