TornboSvejs – Stærkt svejsefagligt team får agenturet for Fronius i Danmark
I valget af TornboSvejs som ny dansk samarbejdspartner og agent har Fronius lagt vægt på, at Esbjerg virksomhedens produkter er 100% koncentreret om svejseteknologi og svejseudstyr. Samtidig har det spillet en afgørende rolle, at Fronius’ direkte kontaktled til det danske marked for svejseprodukter vil være gennem et team af 15 medarbejdere med en stærk faglig baggrund inden for svejsning.
Ejerskabet af TornboSvejs har siden årsskiftet været ligeligt fordelt mellem Kaare Schultz Pedersen og Nikolaj Thorsted. De to kompagnoner har tilsammen rigtig mange års erfaring med svejsning. Kaare har arbejdet i 30 år med rådgivning og salg til svejsebranchen.
Kaare fik sit svendebrev som smed i 1981, mens Nikolaj blev udlært som aluminiumssmed i 2003.
De to mødte hinanden første gang i 1999, da Nikolaj var i lære som aluminiumssmed hos GPV i Tarm. Kaare lagde som salgsrepræsentant for Løwener vejen forbi den vestjyske virksomhed med en Fronius svejsemaskine. Præsentationen vakte umiddelbar begejstring hos den unge lærling, og ja, hvem skulle lige have troet, at vi stod her som kompagnoner tyve år senere.
For to år siden købte vi vores nuværende domicil på Sallingsundvej i Esbjerg. Og i begyndelsen kunne de store lokaler godt føles lidt tomme. Men med den fortsatte vækst og udvikling, vi har været igennem lige siden, er der i dag godt fyldt op på lageret og ved skrivebordene.
De to er ikke i tvivl om, at nøglen til deres fremgang ligger i deres måde at servicere kunderne. Vi lytter til kunderne, forsøger at afdække deres behov, og foreslår så nogle løsninger, som vi mener, kan dække dem.
Som leverandør har vi hele tiden haft gode relationer til Fronius og et indgående kendskab til de løsninger, de kan byde ind med. Men med den nye status som Fronius’ danske agent og importør får vi en langt tættere kontakt til deres afdelinger for svejseteknisk support og service. Vi vil kunne sikre kunderne hurtig levering af strømkilder, reservedele og tilbehør, lige som vi sammen med kunden vil kunne gennemføre test og udvikling af konkrete svejseløsninger hos Fronius i Østrig.
TornboSvejs er begyndt at kigge fremad og sondere markedet i forbindelse med etableringen af et udvidet forhandlernet. Vi satser på at opbygge et jævnt fordelt forhandlernet i Danmark, og er i øjeblikket i god dialog med en række virksomheder. I denne sammenhæng har vi etableret forhandleraftaler med danske robotintegratorer, der har en profil, som passer til vores i forhold til Fronius’ strømkilder og løsninger inden for robotsvejsning. Fronius er meget langt fremme, når det gælder om at få robot og strømkilde til at snakke sammen. Og vi ved, at deres team af udviklere satser massivt på at gå videre ad dette spor, lige som de løbende videreudvikler på deres epokegørende CMT svejseløsninger, der også retter sig mod de mange manuelle svejseopgaver, der bliver udført rundt om i den metalforarbejdende industri.
I anledning af vores nye status som Fronius agent i Danmark, planlægger vi at holde et åben-hus arrangement for kunder og forretningsforbindelser. Det bliver i løbet af juni, men den endelige dato er endnu ikke fastlagt






