Atos indgår innovativt samarbejde med Eupry inden for IoT-området

Dette billede illustrere Atos indgår innovativt samarbejde med Eupry inden for IoT-området

Som en del af samarbejdet vil Atos integrere Euprys teknologi i deres IoT-løsninger, både inden for Cloud og ”on-premise”. Eupry er en dansk startup-virksomhed med et europæisk udsyn, der hjælper organisationer med at overholde den gældende lovgivning ved hjælp af IoT-temperatursensorer og automatisk årlig kalibrering.

Atos har dokumenteret ekspertise og succes med at bygge kundeløsninger inden for IoT-området. Disse løsninger vil blive yderligere styrket af Euprys teknologi med avancerede temperatursensorer forbundet til internettet. Teknologien vil være med til at effektivisere manuelle arbejdsrutiner og forbedre forretningsprocesser for kunder inden for lægemiddel,- sundheds- og fødevareindustrien.

“Euprys mål er at opnå international anerkendelse for vores state-of-the-art servicer, der hjælper lægemiddelvirksomheder, hospitaler, laboratorier og fødevare- og detailvirksomheder med at automatisere deres compliance-processor. Samarbejdet med Atos vil være med til at accelerere vores vækstplan. I løbet af de følgende år vil vi vokse fra 20 til 60 medarbejdere,” siger Adam Hartmann, Administrerende direktør hos Eupry.

“Som en af verdens førende virksomheder inden for forretningsdreven analyse, IoT og kognitive løsninger hjælper Atos kunderne med at skabe praktiske og virkningsfulde IoT-strategier og med at omstille deres forretning til IoT. Det nye samarbejde med Eupry udbygger Atos’ fodaftryk inden for vertikale IoT-løsninger, i overensstemmelse med Atos’ treårige vækstplan og ønske om at udvide vores danske fodaftryk inden for området,” siger Niels Thomsen, Vicepræsident hos Atos International.

Forholdet mellem Atos og Eupry blev første gang etableret i forbindelse med et GoB2B-program arrangeret af Innovation Centre Denmark i München (ICDK). Programmet har til formål at introducere danske startup-virksomheder til førende aktører inden for industrien i München og fremme succesfulde forretningsforbindelser i Tyskland gennem en kombination af ekspert-drevne workshops og direkte eksponering for repræsentanter fra relevante virksomheder.

“Eupry er et fantastisk eksempel på en dansk startup-virksomhed, som bidrager med en digital og innovativ løsning til industrien. Med fleksibilitet og dybdegående teknologiske kompetencer er det ikke overraskende, at Eupry er en interessant samarbejdspartner for en førende virksomhed som Atos,” siger Lina Gandløse Hansen, leder af Innovation Centre Denmark, München.

Se Leverandører af Dataloggere her
Cookie-indstillinger