Global producent af bildele vælger danske Scape Technologies

Dette billede illustrere Global producent af bildele vælger danske Scape Technologies

Metaldyne GmbH automatiserer nu med en standardiseret og komplet SCAPE Bin-Picker løsning i foreløbig ét af deres produktionsanlæg i Tyskland. 

Bilindustrien er i forvejen det største markedsområde for Scape Technologies, der nu har fået sin første ordre fra Metaldyne GmbH, ejet af AAM – en ledende TIER 1 leverandør af OEM-komponenter og systemer til bilindustrien.

“Denne ordre bekræfter vores styrkeposition i en særdeles krævende branche og baner forhåbentlig vejen for salg af flere SCAPE bin-picking systemer til den amerikanske koncern American Axle & Manufacturing (AAM). Det passer perfekt ind i vores strategi, hvor et vigtigt skridt netop er, at komme ind på det amerikanske marked,” siger CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S.

Aftalen med Metaldyne GmbH er indgået i august måned 2019 og ændrer ikke ved Scapes allerede udmeldte forventninger til indeværende regnskabsår. Scape Technologies offentliggør resultat af første halvår 2019 den 28.august.

LÆS også: Scape Technologies lander første ordre fra BMW
Scape Technologies A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger