Eaton lancerer fire nye ladere til elbiler

Regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030 er nok ikke gået manges næser forbi. Men færre er måske bekendte med, at regeringen som et led i planen har en ambition om, at salget af benzin- og dieselbiler helt skal udfases indenfor samme periode. Det er godt nyt for el- og hybridbils-branchen, som allerede i 2018 oplevede en markant stigning i salg på 261 procent sammenlignet med året forinden. I alt er der i dag knap 10.000 eldrevne køretøjer på de danske veje, ifølge en opgørelse fra januar 2019.

”Hele transportsektoren vil på sigt formentlig overgå til eldrevne køretøjer, og det vigtigste for at understøtte denne udvikling er, at det skal være nemt at tilvælge og anvende eldrevne biler. Vores ladere skal være med til at forenkle overgangen fra biler baseret på fossile brændstoffer til elbiler,” siger salgschef hos Eaton, Per Vagnholm.

De nye ladere hedder Eaton xChargeIn og fås i fire modeller, der passer til forskellige behov. Alle laderne har det til fælles, at de anvender et Type 2-stik, kan indstilles fra 10 til 32 ampere, og at de med deres robuste design (IP54) kan tåle både regn, slud og kulde ned til minus 40 grader

LÆS også: Lemvigh Müller og Eaton lancerer næste generations eltavler
Eaton's Firmaprofil
Cookie-indstillinger