NeoCortec går i globalt partnerskab med RS Components

Dette billede illustrere NeoCortec går i globalt partnerskab med RS Components

NeoCortec, dansk udvikler af patenteret teknologi til batteridrevne, trådløse sensor-netværk, indleder nu samarbejde med RS Components, en af verdens største online distributører af elektronikkomponenter. Dermed sikres global tilgængelighed af NeoCortecs komplette portefølje af produkter.

NeoMesh, den patenterede protokol til trådløs kommunikation af data ved ultra-lavt strømforbrug, er unik på en række punkter. Blandt andet muliggør NeoMesh ekstremt lang batterilevetid for alle delene af et netværk, hele vejen fra den enkelte sensor til skyen. Desuden er NeoMesh dynamisk og kan håndtere ændringer i netværksstrukturen. Netværksnoderne er flytbare og data finder automatisk den mest optimale vej gennem netværket. Derudover er NeoMesh ekstremt skalerbart og muliggør netværk med op til 65.000 noder.

En stigende efterspørgsel efter NeoMesh’ unikke connectivity løsning har gjort det nødvendigt for NeoCortec at etablere en stærkere global tilstedeværelse. Det er nu lykkedes gennem det nye partnerskab med RS Components.

Den komplette portefølje af NeoCortecs radiomoduler og kommunikationsprotokol bliver nu tilgængelig globalt via RS.

CEO i NeoCortec Thomas Steen Halkier udtaler:

RS Components er en af verdens førende distributører af elektroniske, elektriske og mekaniske komponenter og servicerer et meget stort antal kunder fordelt over det meste af kloden. Vi er meget glade for at blive en del af denne stærke og dynamiske distributionskanal, og vi ser frem til at samarbejde med RS om at markedsføre 2. generations mesh connectivity til en global kundekreds.

RS Components har flere end 1 mio. kunder og er kendt for sin ekstremt effektive dag-til-dag levering.

– Med sin stærke online tilstedeværelse er RS Components et ideelt supplement til vores nationale og regionale netværk af distributører, siger Thomas Steen Halkier.

Den komplette portefølje af NeoCortec-produkter vil være tilgængelig på RS Components website, inklusive radiomoduler, evaluation boards, gateway og breakout board.

Find Leverandører af Sensorer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger