Sådan sparer du penge på nybyggeri

Dette billede illustrere Sådan sparer du penge på nybyggeri

Annonce

Mange går med en drøm i maven om at bygge deres eget hus. Nybyggeri giver nogle fantastiske muligheder, for man får muligheden for selv at bestemme designet til sit nye hjem, og man kan samtidig finde den helt perfekte beliggenhed til huset.

Desværre er der ikke særlig mange, som rent faktisk tager springet og bygger eget hus. I langt de fleste tilfælde bliver folk skræmt af omkostningerne, for det er ikke billigt at bygge eget hus fra bunden. Der er dog visse trick, som kan sænke omkostningerne betragteligt.

I denne artikel kan du finde nogle gode råd, som kan hjælpe dig med at gøre nybyggeri markant billigere. Nybyggeri kan nemlig sagtens være en fornuftig beslutning rent økonomisk – især hvis man sammenligner med omkostningerne ved at sætte et hus i stand fra kælder til loft og samtidig energioptimere. Så læs med her, hvis du vil vide mere

Overvej et typehus

Det er nemt at lade sig opsluge af idéen om selv at designe et hus fra bunden, men i realiteten ender projektet ofte med at være mere omfattende end de fleste forventer. Et typehus kan være en rigtig god løsning til de fleste byggeprojekter, for her er byggeplanen gennemtestet for fejl.

Det er markant billigere at bygge et typehus, og det er ikke nær så begrænsende som mange tror. Der findes ufatteligt mange typehuse på det danske marked, så der er gode chancer for, at der også er ét, som passer til dig og din familie.

Ved at vælge et typehus, kan du føle dig mere tryg under byggeprocessen. Der vil opstå færre problemer, og dermed minimerer du også risikoen for forsinkelser. Samtidig er det også meget nemmere at få byggetilladelse, da alt dokumentation for huset allerede ligger klar.

Det er især værd at overveje et typehus, hvis du primært vil bygge for at få hus på en bestemt lokation. Husk også på, at det i mange tilfælde er muligt at lave justeringer til typehuse, så du mister ikke den kreative kontrol fuldstændig.

Hold øje med materialepriser

Når du hyrer håndværkere, vil du ofte opleve, at de selv medbringer materialer. Det er oftest en god løsning, men det er stadig en god idé at holde øje med materialepriserne. Der kan for eksempel sagtens være flere tusinde kroner til forskel i priser på hoveddøre. Dette er blot én lille del af byggeriet, så der kan hurtigt blive store udgifter, hvis du betaler for meget. Heldigvis får langt de fleste håndværkere deres materialer til gode priser, men det skader ikke at holde øje.

Selvom du hyrer håndværkere, vil du også komme til selv at købe forskellige materialer. I første omgang er det meget muligt, at du blot skal købe nogle småting, men inden byggeriet er færdigt, vil du med garanti have brugt mange penge i et byggemarked.

Når du køber materialer, skal du huske at prissammenligne. Der kan for eksempel være store prisforskelle mellem byggemarkeder, og derfor bør du tjekke priserne online. Det er nemt, og du vil opleve, at ”timelønnen” for denne indsats kan være rigtig god.

Sammenlign priser på håndværkere

Internettet bliver din bedste ven, hvis du gerne vil spare penge på dit nybyggeri. Du skal naturligvis bruge nettet til at sammenligne priser på byggematerialer, men du må heller ikke glemme at sammenligne priserne på håndværkere.

Håndværkernes lønninger udgør en rigtig stor andel af dine omkostninger, og timeprisen kan variere rigtig meget fra håndværker til håndværker. Ved større opgaver kan du sænke prisen yderligere ved at lade forskellige håndværkere byde om opgaven. På den måde undgår du at betale overpris.

Få hjælp af venner og familie

Du kan spare rigtig mange penge, hvis du selv at villig til at hjælpe til, når huset bliver bygget. Denne besparelse kan du mangedoble, hvis du også kan få hjælpe af venner og familie.

Hjælp udefra kan gøre en stor forskel, og en større gruppe mennesker kan nå rigtig meget på en dag. Det er ikke nødvendigt at alle har håndværkererfaring, for der vil også være masser af arbejde, som blot kræver knofedt og tålmodighed.

Det er oplagt at bede andre om hjælp, hvis du generelt selv at villig til at møde op, når andre har brug for hjælp. Det kan ende med at blive en hyggelig oplevelse, som fejres med grillmad eller lignende i slutningen af dagen. Arbejde er altid sjovere, når det sker i selskab med rare mennesker.

Husk også på – du vil sandsynligvis blive mere knyttet til huset, hvis du selv har hjulpet til med byggeriet.

LÆS også: Teknikkens mange fordele i hverdagen
Sådan sparer du penge på nybyggeri's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger