SICK – Kompakt billedbaseret kodelæser

SICK har lanceret en ny kompakt billedbaseret kodelæser, Lector621, til pålidelig detektion af 1D, 2D, stacked kode samt almindelig tekst (OCV/OCR). Den højtydende DPM-dekoder kan læse tryk, laser- eller dot-koder sikkert, og er ekstra robust i tilfælde med lav kontrast, i hårdt miljø, eller hvor der generelt kan være udfordringer med dårligt tryk samt dårlig kodekvalitet.

>> Lector621 udfylder et hul i SICKs allerede eksisterende brede portefølje af 1D og 2D kodelæsere ved at tilvejebringe en super kompakt løsning med mulighed for lang læseafstand. Den nye hardwareplatform, nu med multicore processor og moderne CCD med væsentlig højere opløsning end dens forgænger, giver mulighed for teknologisk at forbedre synsfelt, billedkvalitet samt scanfrekvens. Med Lector621 opnås gode billeder i miljøer med varierende lys takket være intelligent software, variabel belysningsfunktion samt en kraftig multifarvet styrbar LED lyskilde som giver god immunitet mod omgivende lys, hvilket samlet set sikrer stabil læsning, selv under skiftende og udfordrende lysforhold.

Lector621 er en perfekt løsning, hvis du ønsker at skifte fra at bruge laserskannere til kameraer, eller blot vil være rustet til fremtidens 2D mærkning. Kameraet kan bruges i mange forskelligartede applikationer, som for eksempel identifikation af 1D eller 2D stregkoder på produkter i en logistikfacilitet. Den muliggør track & trace sporingsfunktioner, så det er muligt i logistiske processer mere effektivt at kunne spore produktets rute.

Lector621 kan bruges til kontrol af tryk på print/apply stationer og kodeidentifikation på emballagelinjer. Desuden kan den anvendes til objektidentifikation samt typisk forekomne opgaver med at læse klartekst (OCV/OCR), som for eksempel batch, serienummer og datotryk.

Lector621 tilbyder:
·        Automatisk fokusindstilling og styrbar laserpointer som giver enkelt og hurtig installation.
·        Komplet enhed – alt onboard, ingen brug for eksterne controllere.
·        Komplet enhed – Ingen tidskrævende samling af objektiver og lys for at tilpasse til opgaven.
·        On-board fieldbus
·        Klonings SD Kort – hurtig oppe igen hvis uheldet er ude.
·        Nem parametrering via gratis software (Sopas)
·        Fleksibel tilpasning af outputdata så det passer til PLC/Host format.
·        Nem og hurtig at idriftsættelse med intuitiv software og auto-setup guides, der fører dig hurtigt i mål.
·        Flexibel integration på grund af kompakt design samt drejeligt stik; ideel til steder, hvor installationspladsen er trang
·        Stabil læsning, selv under skiftende lysforhold takket være intelligent styring af lysfølsomhed.
·        Optimeret hardware samt intelligent dekoder sikrer høj læserate og produktflow, selv ved emner som er meget reflekterende eller beskadigede
·        Laserpointer samt tydelig grøn feedback-LED for succesfuld læsning

LÆS også: SICK – Fleksibel og nem niveaumåling velegnet til værktøjsmaskiner og fødevareindustrien
SICK A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger