Udtalelse fra Christian Wendler, CEO hos Lenze om aflysningen af SPS 2020 messen

Lenze støtter aflysningen af dette års SPS messe og fortsætter sin digitale offensiv for at fastholde den tætte dialog med sine kunder.

Christian Wendler, CEO hos Lenze, kommenterer aflysningen af SPS 2020: ”De forgangne måneder har klart vist os alle, at vores medmenneskers helbred og sikkerhed altid har højere prioritet end økonomiske bekymringer. Derfor hilser Lenze Mesago’s meget ansvarlige beslutning velkommen om ikke at lade SPS 2020 finde sted som planlagt.

Som globalt firma værdsætter vi SPS’s internationale orientering og muligheden for at udveksle ideer med kunder, partnere og firmaer fra hele verden. Vi er derfor glade for, at den digitale platform SPS Connect vil give mulighed for dialog worldwide uden hensyn til rejserestriktioner. Vi glæder os til at gøre intensiv brug af denne platform.

Derudover vil vi overraske vores kunder i de kommende måneder med en serie af digitale og delvis hybride events. Uafhængig af vores deltagelse på vigtige industrimesser som SPS har vi i de seneste måneder igangsat mange nye temaer, som giver vores kunder betydelige konkurrencefordele, særligt i lyset af de nuværende udfordringer. For eksempel bringer vi digital engineering til nyt niveau med nye værktøjer som vores Easy System Designer; vi udvikler skræddersyede systemløsninger i samarbejde med vores kunder, og med x500/X4 Remote tilbyder vi en Edge-Computing løsning med tilhørende dataservice til remote adgang til maskiner.

Fra oktober fortsætter vi vores webcasts om de nyeste trends i mechanical engineering. Vi er særligt glade for at præsentere vores digitale løsninger og services i dette digitale format for første gang sammen med udvalgte kunder omhandlende konkrete Use Cases. Dette og meget mere kan vores kunder se frem til.

Trods al kreativitet omkring alternativer og nye digitale formater er en ting dog sikker: økonomien behøver messer til en ny start og Lenze behøver også vigtige fora som SPS til at fremme kundedialogen på alle niveauer. Vi ser derfor frem til forhåbentligt at kunne byde vores kunder, partnere og interesserede besøgende velkommen til vores Lenze stand igen næste år under andre forhold og fremfor alt med større planlægningssikkerhed.”

Du kan allerede nu registrere dig til de kommende webcasts her

LÆS også: Lenze – Ugentlige Live Webcasts “From Trend to Reality”
Lenze A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *