Jens S – Ny forbedret lagerløsning i Hadsten

Dette billede illustrere Jens S – Ny forbedret lagerløsning i Hadsten

I slutningen af januar flyttede vores dygtige medarbejdere i Hadsten vores lager fra Over Hadstensvej 42 til Over Hadstensvej 40.

Det er gået over al forventning, og alle har virkelig ydet en beundringsværdig indsats. Det har været en krævende opgave, men resultatet taler for sig selv” siger Peder Mørch, salgschef for transmission.

Selvom dette ikke var en stor fysisk afstand, så har det alligevel krævet blod, sved og tårer (næsten i hvert fald) – særligt når dette skulle foregå oveni en national Corona-nedlukning – men med ekstra afstand, masser af håndsprit og godt humør fik vi flyttet de omkring 1800 paller og 2000 kasser (!!), og er nu kommet godt på plads i de nye bygninger.

Forbedret flow, optimerede arbejdsforhold og mere plads

Siden overtagelsen af Hoyer Transmissions i april 2020 har afdelingen i Hadsten delt lager med Hoyer. Flytningen har derfor betydet, at vi har fået samlet alle aktiviteter, så flowet er langt bedre, når varerne kommer ind – ligegyldigt om de skal på lager, forædles eller forbi vores kvalitetsafdeling for opmåling.

Derudover har vi fået optimeret på en række arbejdsområder:

• Der er lavet helt nyt inbound/outbound område
• 5 komplette arbejdspladser til forsendelse med optimale arbejdsmiljøforhold med sakseborde, kraner wrapmaskiner osv. er blevet hensigtsmæssigt placeret.
• Gearværksted har fået ny kran og frekvensstyring, så vores gear kan testes ordentligt inden de forlader værkstedet
• Kædeværkstædet er blevet 125m2, så der på sigt er plads til splinternye kædemaskiner
• Kvalitetsafdelingen har fået eget målerum med varmepumpe for at sikre den rigtige temperatur i rummet – så kvalitetssikringen foregår under de helt rigtige forhold.

Find Leverandører inden for Transmission her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger