Ventilationsvinduet – Living Better overkommer selv den koldeste vinter

“Vi mærker mere træk fra vores emhætte end vinduerne”

Johannes og Karen Damsgaard-Bruhn har nu boet i deres hus med Living Better som eneste varmekilde i godt tre år. Trods den netop overståede vinter med kulderekorder kunne de let holde varmen

Vinteren 2020/2021 var en spændende tid for os og de mange danskere, som bor i huse med Living Better som eneste varmekilde. Selvom konceptet er veldokumenteret og elsket af mange boligejere, kan der jo gå noget galt med alle løsninger.

Og hvis det ikke skal ske, når der er -20 grader udenfor, hvornår så?

Vi var bekymrede for at blive kimet ned af forfrosne kunder. Men sådan gik det ikke. Vi fik kun ét opkald. Det var fra Johannes Damsgaard-Bruhn, der fik bygget nyt hus af Jakobsen Huse i 2018 og faktisk havde det lidt for varmt.

“Solen har meget magt om vinteren, fordi den står lavt. Så på den koldeste dag havde vi 24 grader i stuen om eftermiddagen. Jeg er glad for, at vi har Living Better, så vi uden problemer kan åbne vinduerne og køle lidt ned,” siger Johannes Damsgaard-Bruhn.

Fortryder tung gulvvarme
Én lille detalje ville Johannes Damsgaard-Bruhn derfor gerne ændre for at sikre en hurtigere justering af varmen i huset. Gulvvarmen er støbt ned i betonen, som derfor er mange timer om at varme op og køle af.

“Her var vi også ude i nogle ekstreme udsving i temperaturer. Indtil den her vinter har der ikke været udfordringer i justeringen, for det er i det hele taget meget lidt, gulvvarmen skal levere i så godt isoleret et hus,” siger han.

Havde de valgt en gulvvarme over betonen – såkaldt let gulvvarme – ville det være omtrent lige så hurtigt at justere varmen som med radiatorer. Og Living Better fungerer med det hele.

Behageligt indeklima i kontoret
Johannes Damsgaard-Bruhn har hjemmekontor i en rummelig hems. Her ville hans tre computerskærme give overskud af varme og en ubehageligt tung luft i et typisk hus. Men takket være Living Better er der altid frisk luft selv helt oppe under taget.

“Det er en fordel, som jeg slet ikke havde overvejet, da vi byggede huset. Også rent akustisk er det en ren fornøjelse. Der er meget mindre lyd fra ventilationen, end jeg oplever i andre huse. Hvis man står helt op ad vinduerne i frostvejr, kan man godt mærke kulden. Men i hverdagen oplever jeg mere træk fra emhætten end fra vinduerne,” siger han.

Siden sommeren 2018 har han altså ikke oplevet et eneste nedbrud eller bekymring på grund af Living Better. Ventilationsvinduerne sørger for at flytte varmen fra den gamle luft til den friske luft. Og fordi udsugningsvarmepumpen er installeret indenfor, har den aldrig udfordringer med frost eller nedbør. Til gengæld kan den få det maksimale udbytte af luften på vej ud af boligen, fordi luften ikke først er blevet kølet ned udenfor.

Du kan høre mere om Johannes’ og Karens oplevelser og se lidt af deres hus på deres egen blog Bygbæredygtigt.dk.

Vil du vide mere om muligheden for at bygge nyt eller renovere med Ventilationsvinduer og Living Better?

LÆS også: Ventilationsvinduet – 257 år gammelt russisk trick giver boligforeninger sundt og billigt indeklima
LivingBetter A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger