ZÜBLIN er nået toppen af to 80 meter høje tårnhuse i Carlsberg Byen

Til tops med én etage om ugen

I Carlsberg Byen i København bygger ZÜBLIN to 80 meter høje tårnhuse med tilhørende karréer på i alt 86.000 m². De to tårnhuse Dahlerups Tårn og Vogelius Tårn er netop nået den fulde højde, og projekterne går nu ind i den afsluttende fase.

Siden første spadestik i 2018 har de to projekter udviklet sig fra at være to dybe huller i jorden, hvor ZÜBLIN først har etableret byggegruber og sidenhen udført råhuse med i alt 37.000 m³ in situ-beton og 8.600 tons armering. I dag står to moderne tårnhuse, hvor facaderne kravler op langs siderne med én etage om ugen.

Ifølge projektdirektør fra ZÜBLIN, Karsten Skettrup, er der tale om præcisionsarbejde i højden: ”Vi armerer, forskaller og støber i 80 meters højde. Det kræver helt særlig materiel og specifikke kompetencer fra vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Tårnene er vokset med én etage om ugen og facaderne følger med i samme takt. Der er lagt et stort arbejde i at nå toppen med nøje planlægning og fokus på logistik og arbejdsmiljø. Under normale omstændigheder ville vi fejre vores milepæle med et stort rejsegilde, men i disse coronatider må vi nøjes med velfortjente skulderklap og stor ros til alle involverede, mens vi fortsætter arbejdet”.

I dronevideoen får man det fulde overblik over kompleksiteten i de to imponerende bygningsværker, der rejser sig mod himlen i det historiske Carlsberg Byen

Åben dialog og løsningsorienteret samarbejde

De to projekter indeholder ikke mindre end 400 lejligheder, erhverv og parkeringskældre. Hos bygherren, Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, følger man projektet tæt. Stort set alle lejligheder i Dahlerups Tårn er allerede afsat, mens salget i Vogelius Tårn fortsat buldrer derudaf.

ZÜBLIN og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S arbejder tæt sammen for at nå i mål med byggerierne. Projekterne er baseret på tidlig involvering og gensidigt samarbejde, og der er et tillidsfuldt forhold mellem partnerne, hvor udfordringer løses i fællesskab.

Godt til bryggeri – udfordrende til byggeri
Da den gamle brygger J.C. Jacobsen i 1847 skulle vælge beliggenheden til sit nye bryggeri, faldt valget på området ved Valby Bakke, fordi der er meget vand i undergrunden. Det er en stor fordel, når man skal brygge øl, men en udfordring, når man skal bygge højhuse. Derfor har ZÜBLINs internationale eksperter inden for fundering og højhusbyggeri været på hårdt arbejde for at designe og optimere byggeriet. Kældrene er optimeret til jordbundsforholdene, og de indre kerner i højhusene er forankret under byggerierne i to-meter tykke bundplader, som stabiliserer tårnene. ZÜBLINs tekniske division har opbygget det strukturelle design med BIM.5D, og alle tekniske fag koordineres ved hjælp af 3D-modeller og kvalitetssikres digitalt ved hjælp af den nyeste software og innovative udviklingsprojekter med robotteknologi. I dag er området ved Valby Bakke i fuld gang med at udvikle sig til en moderne bydel, der forener historie med nutid. Den gamle arkitektur er bevaret og forenes med nybyggerierne. Mange steder i Carlsberg Byen er nye indbyggere allerede flyttet ind, og skoler, butikker og restauranter giver liv i gadebilledet mellem kranerne.

Find leverandører inden for fundering her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.