Cogétil Scandinavia udvider og køber nabo bygning

Dette billede illustrere Cogétil Scandinavia udvider og køber nabo bygning

Cogétil Scandinavia oplever en positiv vækst, og kan derfor med stolthed afsløre, at vi har erhvervet os nabobygningen og udvider vores lager areal yderligere.  Der er kommet et stigende behov for at kunne levere varen så hurtigt som muligt til kunderne og derfor var det en naturlig beslutning at udvide lagerpladsen. Den nye bygning er opdelt i to med 400 m2 lager samt ca. 800 m2 butik og kontor.

Der har ligget flere overvejelser bag købet. Vores stabile udvidelse af nye kunder samt vores trofaste kunders behov for varer har haft en stor effekt. Selvom Corona sidste år vendte op og ned på tingene for mange, oplever de fleste igen travlhed i hverdagen. Dette har kunne ses på efterspørgslen af varer på verdensmarkedet. Af denne årsag er leveringstiden blevet kraftigt påvirket og det kan tydeligt mærkes i de forskellige brancher. Cogétil Scandinavia har længe været kendt for god service og hurtig levering, og det vil vi fremtiden sørge for at vedligeholde med den forøget lagerplads.

Mulighed for at leje sig ind i butik og kontordelen af bygningen

Udover det store lager, indeholder bygningen også et fantastisk butiksareal og kontorer. På nuværende tidspunkt er disse områder ikke relevante for Cogétil Scandinavia og vil derfor kunne lejes allerede fra d. 1/7 2021. Med en lokation der ligger lige ud til motorvejen E45 er bygningen strategisk godt placeret for varemodtagelse og afsendelse.

Cogétil Scandinavia – er en handels/service virksomhed med ekspertise i håndteringsudstyr til diesel, benzin, AdBlue, fedt og andre olietyper. Med over 35 års erfaring i håndteringsudstyr til brændstof, olier, fedt og lign. Hjælper vi med det nødvendige udstyr, som vores kunder har brug for.

Cogétil Scandinavia er lokaliseret i udkanten af Hobro lige ved Sdr. Onsild. Adressen er Benshøj Industrivej 13A og nu også nummer 11. Virksomheden er ejet af en lokal, Lars Kristensen, som har stået i spidsen for virksomheden siden overtagelsen i 2008.

LÆS også: LAPP – Vogn til kabeltromler praktisk og fleksibel løsning
Cogétil Scandinavia udvider og køber nabo bygning's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger