Eaton lancerer sin til dato mest avancerede digitale NZM maksimalafbryder

Power management-virksomheden Eaton har netop lanceret sin til dato mest avancerede digitale NZM maksimalafbryder i Danmark. Med IoT- tilslutning, indbygget klasse 1 energimåler og forudsigelig vedligeholdelse er den nye afbryder ideel til digitalisering af bygninger samt til at nedbringe udledningen af CO2.

Bygninger er en af de største energiforbrugere og kilder til CO2-udledning. Faktisk udgør energiforbruget ibygninger ifølge Energistyrelsen næsten 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark.

For at reducere CO-udslippet og fremtidssikre bygningsmassen er overvågning og energimåling ved hjælp af maksimalafbrydere et utrolig vigtigt redskab. Eatons nye serie af digitale maksimalafbrydere er designet til at holde styr på energiforbruget og hjælpe virksomheder til at blive CO2-neutrale og dermed understøtte den grønne omstilling.

Stor nøjagtighed og realtidsovervågning af energiforbruget

Den nye maksimalafbryder fra Eaton registrerer og sender data for energiforbrug, som gør det muligt for virksomheder at energioptimere i henhold til ISO 50001-standarden. Afbryderen tilbyder stor nøjagtighed og kan måle både strøm og spænding med en præcision på +/- 0,5 procent, der sikrer realtidsovervågning og kvalificerer dem som en klasse 1 energimålere. 

Øget sikkerhed under vedligeholdelse
Den nye digitale maksimalafbryder er udstyret med Eatons Arcflash Reduction Maintenance System ™ -teknologi, som øger sikkerheden for operatører under vedligeholdelse. Den smarte teknologi reducerer samtidigt systemfejl som for eksempel lysbuefejl, der kan opstå skjult inde i installationen.

Nem installation og færre driftsforstyrrelser

Eatons maksimalafbrydere er lette at installere og eftermontere. De er kompatible med Eatons øvrige systemer og kan bruges sammen med Eatons Power Xpert Release Manager Software (PXPM), der kan visualisere afbryderdata, indstille afbryderparametre og testafbryderes tripfunktionalitet via en integreret testfunktion.

De indeholder desuden fjernovervågnings- og diagnosefunktioner, som gør det let at overvåge og fjernstyre enhederne og dermed reducere systemets nedetid.

Samtidig er risikoen for driftsforstyrrelser betydeligt reduceret. Det skyldes blandt andet Power Xpert Release-teknologien (PXR), der gør det muligt for operatører at interagere med udløserenheden fra deres computer ved hjælp af usb.

Opstår der fejl eller driftsforstyrrelser, kan virksomheder ved hjælp af Eatons Zone Selectivity Interlocking (ZSI) med det samme identificere fejlen og lokalisere, hvor den er opstået. Det giver en nem og hurtig problemløsning.

IoT-tilslutning Maksimalafbryderen lever op til Industry 4.0-standarden og er en del af den digitale revolution, Internet of Things (IoT). Det betyder, at den kan kommunikere og sende data til alle typer systemer.

Med indbygget IoTtilslutning er afbryderen i stand til at hjælpe alt fra bygningsoperatører til slutbrugere, facilitetsledere og ingeniører med at forbedre bygningers levetid og forenkle styringsprocesserne.

”Maksimalafbrydere spiller en vigtig rolle for enhver virksomhed, da de sikrer stabil drift og øger sikkerheden for operatører,” siger Brian Gravenhorst, Application Engineer hos Eaton Danmark og fortsætter: 

”Afbrydere kan dog meget mere end at sikre stabil drift i virksomheder og beskytte mennesker og deres omgivelser. Med vores intelligente digitale maksimalafbryder har vi designet en IoT- kompatibel serie, der er let at integrere i bygningssystemers informationsflow og forbedrer tilgængeligheden af elektriske systemer. De nye enheder sørger for effektiv energistyring, giver lavere vedligeholdelsesomkostninger og reducerer nedetid.” 

Læs mere om Eatons nye digitale maksimalafbryder her.

LÆS også: Eaton opnår dobbelt-certificering for øget cybersikkerhed
Eaton's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *