KUKA tager et nyt skridt inden for palletering

Quantec PA-2 robotten skaber flere nye muligheder

Hurtigere, med opgraderede vægtklasser og med hygiejniske olier som tilvalg – nu er KUKA’s nye palleteringsrobot på markedet.
– Der er tale om et reelt facelift i forhold til den tidligere model (Quantec PA), men uden at vi har sat prisen op, siger Micael Amandusson, channel manager for KUKA Nordic.

En anden fordel ved den opgraderede palleteringsrobot Quantec PA-2 er, at den fungerer sammen med KUKA’s nye styresystem KRC5, hvilket indebærer, at den er fremtidssikret med reservedele.
– Det er også en af de allerhurtigste palleteringsrobotter på markedet, siger Micael Amandusson.

Lavere energiforbrug

Desuden er den energioptimeret, noget der kendetegner KUKA’s robotter generelt.
Det er lykkedes virksomheden at sænke energiforbruget i Quantec-serien med 40 procent i de seneste ti år, hvilket øger konkurrenceevnen over for slutkunderne.
– Vi fokuserer på dette i stadig højere grad, da det er et spørgsmål, som bliver vigtigere og vigtigere for dem, der køber vores produkter. Ser du på TCO (Total Cost of Ownership) over 14 år, hvilket er en almindelig tidsperiode for ejerskab af robotter, udgør energiforbruget hele 30 procent af omkostningen.
At Quantec PA-2 også kan fås med hygiejniske olier (Quantec PA-2 HO) er en stor fordel.
Levnedsmiddelhåndtering er et område, som KUKA satser på, og for at en robot skal kunne anvendes i dette segment, er hygiejniske olier et krav.

Enkel programmering

Robotten kan programmeres med KUKA.PalletTech, en software, som er meget let at benytte, og som ikke kræver nogen forkundskaber i robotprogrammering. Med KUKA.PalletTech er det muligt at skabe avancerede og konkurrencedygtige palleteringer, og den er ikke vanskeligere at håndtere end en almindelig pc – en slags automatisering af automationen ifølge Micael Amandusson.
– Kombinationen gør, at vi kan tilbyde en palleteringsproces i verdensklasse, siger han.

KUKA.PalletTech klarer alle eksisterende kombinationer, hvad angår palletering:
• Single pick and single place.
• Single pick and single place.
• Multi pick and multi place
Gribeværktøjet kan definere op til 32 forskellige zoner, og benytte 8 forskellige indføringsstationer samt op til 21 forskellige udtagningsstationer. Når det gælder antallet af forskellige laster, paller og mellemlag, den kan håndtere, går grænsen ved 999.

Fem aksler i stedet for fire

Også når det gælder vægtklasserne – 140, 180 og 240 kg – er Quantec PA-2 en opgradering i forhold til sin forgænger, som nu fases ud af sortimentet.
Til forskel fra andre palleteringsrobotter på markedet har Quantec PA-2 desuden ikke forbindelsesstænger og har fem aksler i stedet for de gængse fire. Løsningen gør robotten mindre følsom over for kollisioner med andet udstyr, hvilket giver mindre sårbarhed og højere driftssikkerhed.
– Forbindelsesstænger har tendens til at blive bøjet ved kollisioner, hvilket kræver udskiftning af dele. Med Quantec PA-2 skal vi bare nemt kalibrere om, hvis uheldet har været ude og den er kommet ud af position, siger Micael Amandusson.

LÆS også: Flere smarte nyheder i KUKA.Sim 4.0 – et lettere liv for systemintegratorer
KUKA Nordic AB's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger