Forbedret service til beboerne i AAB i Vejle

Når de boligbesøgende skal kigge på en lejlighed hos boligforeningen AAB i Vejle, får de tilsendt en kode fra boligforeningen, så de selv kan hente nøglen i en boks i anlægget fra Renz. Efter de har besøgt lejligheden, lægger de blot nøglen tilbage i boksen, hvorefter boligforeningen får besked via mail eller mobil.

”Det er smart, fordi det giver en stor fleksibilitet. Man behøver ikke møde op på et bestemt tidspunkt og eventuelt stå og vente på, at der kommer en med en nøgle. Det fungerer helt ligesom i supermarkedet, når man skal hente en pakke, fordi man får besked på sin telefon, når den er der.”

Sådan forklarer Lars Christensen fra DK Låseteknik. Det er ham, der i sin tid anbefalede AAB at investere i myRENZbox e-Line click & collect, som postkasseanlægget hedder.

En hilsen fra varmemesteren

”Varmemesteren og beboerne bruger også anlægget, hvis en beboer har brug for en ny elpære eller noget lignende. Det hænder også, at beboere gerne vil låne en boremaskine af boligforeningen – så det bliver anlægget også brugt til,” tilføjer Lars Christensen.

I dag har boligforeningen AAB fire pakkeanlæg forskellige steder i Vejle, som leverer en tidsbesparende service som mange beboere har stor glæde af.

For Lizette Hilaire, Key Account Manager hos Renz A/, er kreativiteten i Vejle et eksempel på, at Click & Collect-anlæggene slet ikke har udfyldt deres fulde potentiale endnu. Det kontaktløse perspektiv er et andet stort plus.

– Det handler om, at der i dag er ekstremt mange ting, der skifter hænder hele tiden. Der er voldsomt mange overleveringer eller transaktioner om du vil, og den slags kræver jo planlægning og punktlighed.

e-Line systemet kan bruges til flere forskellige formål og giver et optimalt elektronisk postkasseanlæg, der nemt og bekvemt binder boligadministration og beboere sammen.

Fungerer med APTUS – SALTO – iLOQ og andre som bruger MIFARE eller DESFire teknologi.

Anlægget styres via Renz’ internetportal og touch display. Det arbejder sammen med de adgangskontrolsystemer, der allerede er i boligen som for eksempel Aptus og Salto og kan administreres fra computer eller telefon.

En anden fordel ved myRENZbox e-Line er, at det er nemt at lave nye nøglebrikker, fordi det hele foregår elektronisk. Som altid med myRENZbox leveres anlægget i mange farver og kan sættes op inde som ude. Det kan integreres i væggen eller opsættes på en stander. Det afhænger helt af brugerens ønsker, for fleksibilitet er også her omdrejningspunktet.

LÆS også: Renz er med på Spritten i Aalborg
RENZ's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger