UniPoint – Produktnyhed – Alux – 2-i-1 sikkerhedsbelysnings-armatur

Besparelser på både miljø og pengepung

UniPoint kan nu tilbyde et 2-i-1 sikkerhedsbelysnings-armatur, som fungerer både som henvisningsarmatur og som panik armatur. Alux er et panik armatur, som er monteret med en plexiplade med piktogram, så den fungerer som et dobbeltsidet henvisningsarmatur.

Alux har en overflade monteret LED, der sikrer et klart lys til såvel oplysning af piktogramdelen som til oplysning af gulvområdet til næste monterede panik armatur. Denne 2-i-1 funktion vil give en betydelig besparelse i antal anvendte panik armaturer, da man på denne måde overholder nærhedsprincippet i EN1838 projekteringsstandarden. Standarden kræver, at der er max 2 meter til nærmeste panik armatur ved kritiske flugtvejspunkter, så som døre, vinklede gange, niveauspring eller trapper.

Alux er velegnet til alle områder som f.eks. kontorer, butikker, hoteller, banker, indgangspartier, haller, skoler, hospitaler osv. Især ved lange korridorer er Alux henvisningsarmaturet et genialt valg.

Armaturet er med AL-profil med PE-pulvermaling og kan fås i 3 farver – RAL9006 (grå), RAL9003 (hvid) eller RAL9005 (sort).

Alux er med højeffektive MidPower (170 lm/W, 5000K) longlife LED’er, som med sine +100.000 timers holdbarhed er miljøvenlig.

Armaturet kan fås som selvforsynende armatur med LiFePo4 batteri og autotest eller som version til 24V eller 230V centralanlæg.

Armaturet kan også leveres som panik armatur alene.

Læs mere om Alux

LÆS også: UniPoint – Vi skal ALLE bidrage
UniPoint A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger