DJI Avata: Lynhurtig FPV-drone byder på skyhøj billedkvalitet og vild manøvredygtighed

DJI, verdens førende producent af avancerede droner til både forbrugere og professionelle, løfter nu endelig sløret for deres længeventede FPV-drone, DJI Avata. Nu er det muligt at flyve, hvor ingen andre kan, og indfange helt unikke optagelser, mens du svæver mellem grene, under broer og gennem korridorer og filmer på steder, der tidligere var utilgængelige.
 
DJI Avata er kompakt, let og adræt selv i trange omgivelser. Med det nye design får du mulighed for at komme helt tæt på – og hvis Avata kommer i kontakt med et objekt, sørger den indbyggede propelbeskytter for, at du bliver hængende i luften og uforstyrret kan fortsætte din rejse. Skulle uheldet være ude og Avata bliver slået ud af kurs, kan Turtle-mode aktiveres, så den hurtigt retter op og kommer tilbage til udgangspunktet, parat til at flyve videre.

Flyv som en superhelt

Hvis du har drømt om at suse gennem luften som en superhelt med kappe og supersyn, er din drøm nær gået i opfyldelse. Når du kombinerer Avata med de kompakte og ultrabærbare DJI Goggles 2 og DJI Motion Controller kan du kaste dig ud i en intuitiv flyveoplevelse, hvor du let styrer din retning med enkelte håndbevægelser, imens du oplever verden oppe fra med de to HD Micro-OLED-skærme, der giver en fantastisk klarhed og en opdateringshastighed på op til 100 Hz. Eksisterende brugere vil kunne glæde sig over, at DJI Avata også understøtter DJI FPV Goggles V2.

Episke optagelser kræver episk udstyr

DJI Avata er udstyret med en 1/1,7″ CMOS-sensor og understøtter 4K ultravidvinkeloptagelse med en f/2.8-blænde. Sammen med billedbehandlingsydelse af høj kvalitet indfanger du enestående billeder, der får dit publikum helt ud på kanten af deres sæder.

Det nye aerodynamiske design optimerer strømeffektiviteten, hvilket giver en imponerende flyvetid på op til 18 minutter. Hvor de fleste kameradroner i bedste fald tilbyder en 84 ° FOV, sprænger DJI Avata rammerne for, hvad du troede var muligt.

Med sin superbrede 155° FOV er din oplevelse tættere på det, vi ser med vores egne øjne, hvilket skaber virkningsfulde, fordybende og fascinerende billeder.

Dine optagelser forbliver stabile, mens du svæver og dykker med RockSteady 2.0 og HorizonSteady. Disse flagskibsteknologier åbner en verden af filmiske muligheder ved at reducere kamerarystelser og sikre jævn ultra-HD-video.

Selv i redigeringsrummet vil du kunne dykke ned i en verden af farver ved at lave dine optagelser i D-Cinelike mode, der får dine optagelser til at poppe op med avanceret farveklassificering i efterredigeringen og gør din video til et mesterværk.

Tekniske specifikationer:

  • Vægt: 410g
  • Maksimum flyvehastighed:
    • 8 m/s, 28,9 km/h (N mode)
    • 14 m/s, 50,4 km/h (S mode)
    • 27 m/s, 97,2 km/h (M mode)
  • Maksimum vindmodstand: 10 m/s
  • Maksimum servicehøjde over havoverfladen: 5000 meter
  • Maksimum grænse for videotransmittering: 2 km (CE)
  • Operativt temperaturspænd: -10°C til 40°C
  • Sensorsystem: Nedadvendt sensorsystem
  • Flyvetid: 18 minutter
  • Batteristørrelse: 2420 mAh
  • Ladetid: 47 minutter
  • Understøttede SD-kort: microSD (op til 256 GB)
  • Internt lagerplads: 20 GB
Find leverandører af droner her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger