Vald. Birn inviterer fremtidens værktøjsmagere til fyraftensmøde

Dette billede illustrere Vald. Birn inviterer fremtidens værktøjsmagere til fyraftensmøde

Der er mangel på værktøjsmagere, og derfor tager støberikoncernen Vald. Birn nye midler i brug. Den 22. september inviterer støberikoncernen sammen med Skive College nemlig indenfor til et fyraftensmøde, så kommende lærlinge og andre interesserede kan se, hvad jobbet som værktøjsmager har at byde på.

Nordeuropas største støberikoncern Vald. Birn er altid på udkig efter dygtige lærlinge og medarbejdere, og det gælder også indenfor værktøjsmagerfaget, der designer og udarbejder støbeforme til koncernens støbejernsemner.

Torsdag den 22. september fra kl. 16.00 til 17.30 inviterer Vald. Birn i samarbejde med Skive College derfor alle interesserede indenfor på deres fabrik på Frøjkvej 75 i Holstebro, hvor man kan høre mere om uddannelsen til og jobbet som værktøjsmager:

Vi er blevet enige om, at det ikke nytter noget at læne sig tilbage og vente på, at der kommer lærlinge af sig selv. Der er rift om arbejdskraften, så vi bliver nødt til at fortælle dem, hvorfor vi – og branchen i det hele taget – er det mest interessante sted, de kan starte deres fremtid, fortæller Rune Gade Houmann, som er værktøjsmageransvarlig hos Vald. Birn.

Man kan læse til værktøjsmager på Skive College, og som værktøjsmager hos Vald. Birn hjælper man med at designe og udvikle produkter til koncernens mange kunder i blandt andet automobil-, pumpe- og hydraulikindustrien. Ifølge Rune Gade Houmann er jobbet som værktøjsmager særdeles spændende og byder på mange forskellige facetter:

Du er som værktøjsmager med helt fra starten af processen, og ofte er du med til at udvikle prototyper. Det, du er med til at fremstille, kan gøre en forskel for rigtig mange menneskers hverdag, så det er både et virkeligt spændende og ikke mindst vigtigt job, siger han.

Fyraftensmødet finder som nævnt sted torsdag den 22. september fra kl. 16.00 til 17.30 hos Vald. Birn på Frøjkvej 75 i Holstebro. Dørene er åbne for alle og tilmelding er derfor ikke nødvendig.

Find leverandører af værktøj og maskiner her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger