Tørrerum fra Munters til institutioner og virksomheder

Dette billede illustrere Tørrerum fra Munters til institutioner og virksomheder

Nexus Cph på Carsten Niebuhrsgade ved Dybbølsbro Station i København er et kontorhus, der rummer ny administration for fem statslige styrelser med i alt 2.200 medarbejdere: Banedanmark, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Vejdirektoratet, Bygningsstyrelsen og Energistyrelsen. Det består af bygninger i forskellig højde med fælles stueetage, og bygningernes bindes sammen af gangbroer. Nexus Cph, der er et lavenergiklasse 2020 byggeri og DGNB Guld certificeret, har en P-kælder med plads til 350 biler og hele 1.640 cykler.

I kælderen er der også indrettet fitnessrum og omklædningsfaciliteter med et tørrerum fra Munters. Dermed kan de mange cyklende og motionerende medarbejdere nemt kan få tørret deres fitness- og cykeltøj, håndklæder og fodtøj.

Munters bruger en energibesparende teknologi, hvor tørringen sker uden kostbar varme, men i stedet med cirkulationsventilatorer og affugtere. Resultatet er en energieffektivitet, hvor forbruget for at fjerne 1 liter vand kan være så lavt som 0,25 kWh. Markedets billigste tørremetode.

VIRKSOMHEDER GØR MEDARBEJDERE OG SAMFUNDET EN GRØN TJENESTE

At virksomheder ser tingene i et større perspektiv ved at give medarbejderne de bedste muligheder for komfort, når de cykler eller løber i stedet for at tage bilen – og er med til at mindske trængslen i trafikken – er en klar gevinst for samfundet. Det er grønt og godt for CO2-regnskabet, og samtidig oplever fysisk aktive medarbejdere et øget velvære og har mere energi.

EN OVERSET FORDEL VED NYBYGGERI – OPLAGT VED ENERGI-RENOVERINGER

Indretningen af det energibesparende tørrerum var ikke oprindelig en del af det DGNB Guld certificerede kontorhus.

Løsningen kom til efter nogle måneder, hvor man i de almindelige garderober havde oplevet gener og lugtproblemer, fordi der hang fugtigt tøj fra de mange aktive medarbejdere. Nu er dette løst – og bæredygtige valg af denne type vil uden tvivl komme til at indgå, når arkitekter og rådgiver arbejder med fremtidens nybyggeri. Til gavn for de daglige brugere og samfundet som helhed.

I eksisterende byggerier vinder indretning af tørrerum frem i forbindelse med energirenoveringer, hvor forældede tørreskabe udfases.

ÅBNER NYE MULIGHEDER I SKOLER OG INSTITUTIONER

Der energirenoveres i blandt andet skoler og daginstitutioner. Her giver tørrerum med Munters teknologi nye muligheder, fordi rummene udnyttes til andet end at tørre tøj:

Vores tørrerum er blevet vores PRALERUM!”, fortæller den pædagogiske leder i en integreret institution i København, hvor 124 børn mellem 1⁄2 år og 6 år er fordelt på 3 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.

Institutionen har et mindre tørrerum i afdelingen med vuggestuebørn, og et større til børnehavegrupperne. Med tørrerummene har man fået lokaler, som er blevet MULTIRUM, der giver mulighed for flere forskellige aktiviteter.

KREATIVITET OG COVID-19 FORDELE

Mindre grupper af børn kan anvende tørrerummene til sanseoplevelser f.eks. med vand, hvor vand på flisegulvet ikke er et problem – og hvor rummet hurtigt tørrer op igen. I institutionen dyrker man børnenes kreative sider. Når der er kunstprojekter, laver børnene malerier i tørrerummet, hvor værkerne kan ligge uforstyrret og afhentes, når de efter kort tid er tørre.

Under Covid-19 pandemien er daginstitutioner underlagt mange regler og restriktioner. Legetøj skal vaskes dagligt, ligesom det generelle rengøringsniveau er øget. Både vasket legetøj og rengøringsudstyr tørres hver dag effektivt i tørrerummet.

LÆS også: Munters Plus-System muliggør stram klimastyring hos Xellia
Munters A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger