STORMFLODSSIKRING – Vi har 15 års jubilæum!!! Det ældste vandsikringsfirma i Danmark

Den 3. februar 2008, oprettede Jan Crone Foster firmaet Stormflodssikring, som blev det første firma i Danmark, som udelukkende specialiserede sig i sikring af bygninger mod oversvømmelse.

Hans faglige baggrund er tømreruddannelsen og en videregående uddannelse til bygningskonstruktør. Derudover havde han erfaring som byggeleder i fag- hoved- og totalentrepriser, samt erfaring i egenproduktion indenfor tømrerbranchen, som afdelingsleder i en tømrer afdeling.

Grunden til han stiftede firmaet Stormflodssikring, var fordi han som byggeleder i 2007 skulle renovere en kælder, der var blevet oversvømmet efter stormfloden 2006/2007. Stormrådet krævede, at der blev etableret skot ved dørene og ved garagen, men når han søgte efter standard komponenter i Danmark, dukkede der ingen op. Der opdagede han en lille niche hvor ingen andre opererede, så han greb denne sjældne konkurrencefri chance.

Han fandt hurtigt ud af hvorfor der ikke var andre på markedet, og det var fordi der næsten ingen efterspørgsel var. Var det ikke på grund af hans fuldtidsjob ved siden af, og det store skybrud der ramte København i 2011, så havde han lukket firmaet i 2011.

Sådan gik det ikke, og fra 2012 begyndte markedet at røre på sig. I dag er der et voksende marked, men der er også mange flere kollegaer i branchen, så vi må konstant udvikle os, for at forblive førende i Danmark.

Læs mere her

LÆS også: STORMFLODSSIKRING – Brandtæpper – slukning af køretøjer
STORMFLODSSIKRING's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.